- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
33

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Næringsmidler. Benyttelse af Ilden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aberne, for det meste kun leve af Plantestoffer. Disse Antagelser faa yder-
ligere Vægt ved det buddhaistiske Sagn, at Menneskene oprindeligt kun have
levet af Planteføde *).
Efter det Opholdssted, en Menneskestamme valgte, og efter den Frugt-
barhed, der udviklede sig her, blev det ene eller det andet Næringsmiddel
det almindeligste. Først var det de kjødrige og saftige Frugter paa vildt—
voxende Træer og Buske , der maatte tildrage sig Opmærksomhed, da
Menneskene saa, at Dyrene ernærede sig med dem. Den bredbladede Banan
udgjør hos mange Tropefolk et af de vigtigste Næringsmidler. Dens Frugter
veje ofte 70 til 80 Pund og forekomme i paafaldende rigelig Mængde; de ere
ganske vist ikke meget nærende; men, er Kartoflen i Stand til at erstatte
de irske og sclilesiske Arbejdere de anvendte Kræfter, maa Bananen være
mere end tilstrækkelig for Tropeboerne, der have langt mindre Fornødenhed
til nærende Spiser. Den voxer ogsaa næsten uden Undtagelse omkring de
sydamerikanske Negeres Hytter, ofte sammen med Melontræet, hvis saftige
Frugt giver de Indfødte en behagelig, lædskende Spise.
Det er dernæst Palmearterne, hvis sukkerholdige Saft og overordentlige
Frugtbarhed afgive et væsentlig Næringsmiddel for Menneskene. Det er
navnlig Dadel- og Kokuspalmen, der ere betydningsfulde i saa Henseende;
den første af disse Palmearter hører hjemme i Nordafrika, den anden paa Syd-
havsøerne, hvor den voxer sammen med Brødtræet. Naar vi høre, at dette
sidste er saa frugtbart, at Cook ytrede, at den, der paa Tahiti planter
10 Brødfrugttræer, har sørget tilstrækkeligt for sit Ophold hele Livet
igjennem, kunne vi ikke undre os over, at der paa disse Øer findes Mennesker,
som ikke have anden Beskjæftigelse end at æde og drikke.
Kornsorterne kom først i Brug langt senere, samtidigt med at der be-
gyndte en mere ordnet Kvægavl. De have fulgt den hvide, kulturbærende
Race paa dens Vandring over Jorden og ere nu at betragte som naturaliserede
næsten overalt. Vi vide ikke, hvor vore Kornsorter oprindelig have hørt
hjemme. Nogle antage, at det maa være i Tibet eller i de lilleasiatiske
Højlande, Andre mene derimod at have fundet vilde Slægtninge af vore Korn-
sorter i de mexikanske Bjergegne; men hverken den ene eller den anden af
disse Antagelser er hidtil bleven tilstrækkelig begrundet. Om de fleste
Planter, der have Betydning i den kulturhistoriske Udvikling, vide vi næsten
med Sikkerhed, hvor de først ere fremtraadte — kun med Hensyn til Ceres’
Børn befinde vi os endnu i Uvished.
Man beregner Antallet af de anvendelige eller, rettere sagt, af de
virkelig benyttede Planter (thi en stor Mængde af dem voxe endnu frit og
ubemærket uden at tjene til Nytte for Menneskene) til mere end 3000. Mere
end 2500 af dem findes i europæiske Haver; af disse tjene kun henved
600 Arter til Føde; af disse 600 Arter give 290 spiselige Frugter eller Frø.
120 Grønsager, 100 spiselige Rødder, Knolde eller Løg, 40 ere Kornsorter,
*) Man erindre paa dette Sted Bibelens Ord: tDii maa frit æde af al!e Havens Træer«..
Opfindelsernes Bog1
. I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free