Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Næringsmidler. Benyttelse af Ilden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svalereder ere for Kineseren og Bekkasinen for Europæeren, det er for dette
Indianerfolk en stor fed Larve, der findes i Træstammerne. Deres Haar er
stærkt befængt med alt Slags Utøj, som de ligeledes fortære, i Lighed med
hvad der er Skik hos alle sydamerikanske og malayiske Stammer. De større
Myrer riste de, medens de gjøre sig tilgode med de mindre ved at stikke en
Stok ned i Tuen og lade Myrerne, efterhaanden som de krybe op til Enden
af Stokken, vandre lige ind i Munden. Græshopperne, der forekomme i tal-
løse Sværme paa mange Steder i Asien og Afrika, levere Indbyggerne en
velkommen Spise. Madagaskars Befolkning indfanger dem ved Hjælp af
store Tørklæder, der svinges ind i Sværmene.
En ejendommelig Skik er Nydelsen af Menneskekjød, der endnu er al-
mindelig hos mange af Sydhavsøernes Folkeslag, og som, efter hvad der er
god Grund til at tro, har været ganske almindelig blandt alle Jordens Ur-
mennesker. Medens det er modbydeligt for os at tænke os alle de hermed
forbundne Rædsler, er der i de Vildes Øjne ikke noget unaturligt heri. Der
findes blandt dem ikke nogen Hengivenhed, der knytter det ene Menneske til
4
det andet. Mangen Gang sætte de ikke selv nogen Pris paa Livet — hvor-
ledes skulde de saa kunne have nogen Følelse for deres Medmenneskers
Skjæbne eller kunne indse, at Livet er helligt! De bryde sig hverken om
den Dag igaar eller om den Dag imorgen. Alt drejer sig om Tilfreds-
stillelsen af den øjeblikkelige Tilbøjelighed.
Heftig Sult, naar der ikke var andre Næringsmidler til at opdrive, eller
en brændende Hævnfølelse, et vildt Ønske om ganske at tilintetgjøre Mod-
standeren har senere ført til at dræbe og fortære Kvinder, Børn og Syge.
Erfaringen, at Menneskekjød er fint og velsmagende — og denne Erfaring
synes at være ganske almindelig udbredt hos vedkommende Folkeslag —
fremkaldte Ønsket om en Gjentagelse.
Naar nu hertil kommer et Slags Religion, en raa Afgudsdyrkelse, der
fordrer, at man skal ofre det kostbareste man ejer, bliver Menneskeslagteriet
tilsidst en fortjenstfuld Handling, og en Skik, der saaledes forener det nyttige
med det behagelige, vil kun saare vanskeligt kunne udryddes.
Da Australiens Kolonisation begyndte, vare de fleste derlevende Folke-
slag forfaldne til Menneskeæderi, og i Begyndelsen vare Missionærernes An-
strengelser aldeles frugtesløse overfor denne indgroede Skik. Først da de
Indfødte fik Smag paa Kjødet af Svin, som Europæerne havde indført i store
Mængder, og da de fandt, at dette var endnu mere velsmagende end
Menneskekjød, gave de godvilligt Afkald paa at spise deres Medborgere.
Naar Planteføden, som vi nu have set, kun spiller en underordnet
Rolle i Urfolkenes Levevis, ligger Aarsagen hertil vistnok fornemmelig i, at
det er lettere at skaffe sig animalsk Føde; efter Tændernes Beskaffenhed maa
vi slutte, at Planteføden har været og er vedbleven at være Menneskenes
naturligste Næringsmiddel under alle de forskjellige Udviklingsperioder. Vore
Tænder vise nemlig de samme Ejendommeligheder, der ere betegnende for
Planteæderne. Dertil kommer, at vore nærmeste Slægtninge blandt Dyrene,
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
