Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Næringsmidler. Benyttelse af Ilden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præster og Præstinder, vise os endnu den Dag i Dag, med hvoi taknemmelige
Følelser man i de ældste, hjælpeløse Tider ærede denne vældige Naturkraft.
Vi have flere meget forskjellige Maader, hvorpaa vi ere i Stand til at
fremkalde Varme; men det er først i Tidernes Løb, vi have lært at kjende
og benytte dem. Urbefolkningerne havde kun en Maade, men den have de
ogsaa benyttet allesammen. Dette Middel var et Slags Friktionsfyrtøj, saa-
ledes som vi endnu kunne se det anvendt paa Sydhavsøerne, hos de syd-
afrikanske Folkeslag og hos Sydamerikas Indianere. Det er næsten overalt
forfærdiget paa samme Maade: det bestaar af en Klods eller et Brædt af let
og blødt Træ, der paa Overfladen er forsynet med endel halvrunde Huller, og
en længere, tommetyk Stav af liaardt Træ — det egenlige Friktionsapparat.
Hullerne i Brædtet blive fyldte med trøsket Træ, naar man vil til at frem-
bringe Ild, og den haarde Stav bliver med sin ene, lidt tilspidsede Ende
stukket ned i Trøsken. Brædtet holdes fast til Jorden ved Hjælp af Fødderne.
Ved en Buestreng, der er viklet omkring Staven, bringes denne til at dreje
rundt med forbausende Hurtighed. Trøsken bliver ophedet, saa at den tilsidst
kommer i Glød og er i Stand til at antænde tørt Græs ell. 1.
Fig. 31 viser os en Vild, der er beskjæftiget med at frembringe Ild;
med sin højre Haand trykker han paa et Tværstykke,
der er anbragt paa Staven, saa at Friktionen altsaa
bliver forhøjet.
Medens det ganske raa Menneske fortærer Alt,
hvad han kan faa fat paa, og medens hans Spise-
tider kun rette sig efter hans Sult, finde vi hos
Hyrde- og Jægerfolkene bestemte Retter og bestemte
Spisetider. Der gjøres en vidtstrakt Anvendelse af
Ild til Beredningen af Næringsmidlerne, ikke blot af
selve Flammen, men ogsaa af Røgen, hvis konser-
verende Kraft man har bemærket, og som afgiver
et godt Middel til at opbevare noget af Overfloden til
Brug, naar der er Mangel paa Føde. Tunguserne
røge baade Fisk og Kjød. De nordamerikanske
Indianere tørre Vildtets og Bisonoxens Kjød og til-
berede derpaa deres Pemmikan; det tørrede Kjød
stødes eller males, blandes med Fedt af Bjørne
eller andre Dyr og afgiver saaledes et Nærings-
middel, der er fortræffeligt, især ved Vintertide.
Grønlænderne lade Kjødet fryse, naar de ønske at opbevare det, og de for-
tære da med god Appetit dette halvt gjennemfrosne, halvt, fordærvede Kjød.
Tilberedningen er som oftest i højeste Grad urenlig. Fingrene bruges som
Gaffel, og, naar Grønlænderen vil beværte en Rejsende saa høfligt, som det
er ham muligt, slikker han først det Kjød, han fisker op af Gryden, for at
befri det for al Uhumskhed, der kan have sat sig paa det, og rækker det
Fig. 31. Ild ved
Gnidning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
