Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Næringsmidler. Benyttelse af Ilden - Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derpaa til den Fremmede, der ikke ret vel kan undslaa sig for at modtage
det, hvis han ikke vil saare sin Vært paa den føleligste Maade.
Lapperne og Tunguserne koge ofte Kjødet i Havvand, og den Tilsæt-
ning af Rødder og stærkt lugtende Urter, de benytte, viser, at Kogekunsten
hos dem har naaet et højere Udviklingstrin. Foruden Saltvandet benyttes
ogsaa Stensaltet, hvor det tindes, til Opbevaring af Kjødet; det er navnlig
de nordligt boende Folkestammer, der paa denne Maade sørge for Fremtiden.
Hos Hyrdefolkene vil man
snart se Tilberedning af
Smør og Ost. Lapperne
lade Rensdyrsmælken fryse
i store Fade, skjære Isen
i Stykker og benytte deiu
som Betalingsmiddel. Hos
Jakuterne bliver Smørret
spist i store Klumper eller
drukket i smeltet Tilstand.
Fig. 32 og 33 fremstille,
hvorledes Hyr, der ere
modbydelige for vor Smag,
tilberedes til Føde hos
forskjellige vilde Folke-
slag.
Hen natuilige Hiik ei Fig. ^ , Stegning af en Abe (Sydamerika).
Vandet; det forekommer
i saa rigelig Mængde overalt paa Jorden og er saa udmærket skikket til at
slukke Tørsten, at det gjør enhver anden Hrik overflødig. I lang Tid er
Vandet derfor ogsaa den eneste Hrik; Blodet af nyligt dræbte Hyr nydes
dog undertiden ogsaa. Mærkværdigt er det, at Mælken, hvortil Mennesket
jo først er henvist, slet ikke, eller saa godt som ikke, bruges til at drikke af
de raa Urfolk.
Efterhaanden som Mennesket naar op til de højere Kulturtrin — og
navnlig ved de Forpligtelser, der komme til at paahvile ham som Medlem af
en Familie eller af en Stamme — søger han nye Midler til at faa sine For-
nødenheder tilfredsstillede. Først er det Jagten, som faar en større Udvik-
ling: der maa anvendes Mod, Kraft og List for at afhjælpe Mangelen og
skaffe behagelig Spise. Buskmenneskene nærme sig den frygtsomme Gnu*),
idet de skuffe den ved at bære et Strudshoved paa en Stang og tildels skjule sig
med Strudsfjer, (Fig. 34) og de Indfødte paa Australøerne nærme sig paa
samme Maade Emuen**) (Fig. 35). Figurerne 36—40 give en Fremstilling af
*) Gnuen, en Drøvtygger af Oxeshigten, bekjendt for sin Hurtighed.
**) Emuen er den nyhollandske Struds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
