Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Berusende Drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kai, det er omgivet ax store Bunker Majs. Enhver fylder nu sin Mund med
Majskjærnerne og tygger dem omhyggeligt, indtil de udgjøre en Grød, som
spyttes ud i Fadet, hvorpaa man begynder at bearbejde en ny Mundfuld; naar
Fadet er fyldt, heldes kogende Vand over den grødagtige Masse; denne lægges
i Krukker, kommer snart i Gjæring og afgiver en berusende Drik, der nydes
med stort Velbehag, og som bydes den Fremmede som Tegn paa Gjæstevenskab.
Paa samme Maade tilberede Beboerne af Venskabsøerne en gjæret
Drik af K av ap lan ten s, en Peberarts Rødder; disse blive først sønder-
delte, derpaa tyggede og spyttede ud paa et Bananblad. Massen bliver
lagt i Trækrukker, fortyndet med Vand og udsat for en let Gjæring. Drikken
er ikke saa stærk som vore spiritusholdige Drikke, men, nydt i tilstrækkelig
Mængde, har den dog den forønskede Virkning.
De krimske Tatarer, ligesom ogsaa Araberne, Abyssinierne og andre
afiikanske Stammer tilberede en berusende Drik af Hirsefrø, som de bringe
i Gjæring.
Hyrden paa Himalajas Sydside drikker Murva, der ligeledes tilberedes af
en Hirseart, og Ruslands Steppeboere beruse sig i Kvassen, som fremstilles af Rug.
Efterhaanden slutte Vin og vinagtige Drikke sig til de ovenfor nævnte.
Sagnet om Syndfloden beviser, hvor tidligt man har kjendt til Brugen af denne
Drik. Hvor Vinranken voxer, benytter man dens Druer til at faa et Middel,
som kan dæmpe Sorgen, og andre Lande forstaa at benytte andre Natur-
frembringelser i samme Hensigt. De afrikanske Negerstammer bore Hul i
visse Palmetræer og lade den Saft, der vælder frem, gaa i Gjæring; saaledes
benyttes Oliepalmen paa Afrikas Vestkyst og den uovertræffelige C aryota
urens, der skal kunne give 45 Litre*) Saft i Løbet af 24 Timer. Den
Palmevin, som vindes paa denne Maade, kaldes Toddy. K araka tilberedes
af den Saft, der kommer ud af Indsnit i Kokuspalmens Stamme. G uarago
er Vinen at Sukkerrørets Saft, der ligesom Palmesaften gaar i Gjæring af
sig selv. Hos vore Forfædre var, som bekjendt, M jøden, tilberedt af Hon-
ning, en yndet Drik. Hos Hyrdefolkene bringes der en berusende Drik ud
af Mælken; hos Mongolerne bruges navnlig Hoppemælk i denne Hensigt.
I alle gjærede Drikke, ligegyldigt.om de ere fremstillede af tygget Majs
eller af raat Faarekjød, saaledes som Tilfældet er med Kalmukkernes B orv,
findes der et og samme Stof, for hvis Virkningers Skyld de ere saa efter-
spurgte: Alkohol, hvis Fremstilling i ren Tilstand først lykkedes Araberne,
som opfandt Destilleringskunsten i det 16de Aarhundrede.
Paa samme Maade som der hersker en indre Overensstemmelse mellem
alle de Drikke, Menneskene benytte for at oplive Sindet, findes der ogsaa en
mærkværdig Overensstemmelse mellem de Midler, Mennesket benytter for at
berolige sit Sind eller forsætte det i en behagelig drømmende Tilstand. Men
heller ikke her kunne vi angive en bestemt Tid for Oprindelsen til en Vane,
der ligeledes har udbredt sig over hele Jordkloden.
*) En Liter er en lille Smule mere end en dansk Pot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
