Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Berusende Drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K affe, The, Tobak — lyder det ikke mærkværdigt, naar vi sammen-
ligne disse den moderne Kulturs Fornødenheder med den raa Indianers Livs-
fornødenheder? Det er en dybt liggende Aarsag, der har ledet det menneske-
lige Instinkt, længe førend vor Tids Kemi har været i Stand til at paavise denne
Aarsags Berettigelse. Ligesom Alkoholen, efter hvad vi ovenfor have bemærket,
altid findes i de gjærende Drikke, saaledes findes deri den Klasse af Nærings-
midler, vi her skulle omtale, visse narkotiske Stoffer, der undei mange for-
skjellige Slags Former have udøvet en betydelig Indflydelse paa Folkenes
Velbefindende, og vi ville faa at se, at der hersker en ganske mærkværdig
Overensstemmelse i Trangen til disse Midler, om end den Form, hvoiunder
man har søgt denne Trang tilfredsstillet, har været meget forskjellig.
Nydelsen af narkotiske Midler er mere end blot Vane. Tobaksrøgningen
karakteriserer en Kulturtilstand, ja er en Kulturtilstand: F o lk et røger Tobak,
og den Enkelte røger ogsaa. Paa samme Maade røger et andet Folk Opium,
et tredie drikker The, et fjerde Kaffe.
Gjennemgaa vi hele den menneskelige Livsvirksomheds Skala, finde vi
der som en almindelig Regel, at saasnart et Folk er kommet saa vidt, at det
kan tilfredsstille sine første Fornødenheder, begynder det at tænke paa sin
Fornøjelse, og det første Middel, det benytter hertil, er Rusen. Vi maa an-
’Tage de samme Faser i Menneskehedens Historie. De narkotiske Nærings-
midler og de med disse beslægtede Infusionsdrikke betegne først det tredie
Trin i Fødemidlernes Udviklingsgang, og det allerede af den Grund, at Op-
dagelsen saavel af dem selv som af deres Anvendelse fordrer en vis Fjend-
skab til Naturen. Vi se ganske vist Buskmenneskene røge Hamp og Tobak,
men den sidstnævnte have de faaet af Hollænderne; tidligere kjendte de ikke
til noget ejendommeligt Bedøvelsesmiddel. Amerikas Urindvaanere kjendte
derimod allerede i de ældste Tider baade Tobak, Koka og M ate: det vai
Naturen selv, som anviste dem disse Planter.
Naar vi betragte den Mangfoldighed af narkotiske Nydelsesmidlet, som
Planteriget frembringer i de forskjellige Zoner, maa vi mere og mere komme
til den Anskuelse, at det ikke er en tilfældig Smagsretning, der har ledet til
at benytte dem. Foruden de ovenfor nævnte Planter er det navnlig Hampen,
B etelen, Fluesvam pen og N atskyggearter, som blive benyttede af de
forskjellige Folkeslag; desuden B elladonna, Humle. I Florida er det
S tenegen, hos Sydhavsinsulanerne visse Peberarter. Man maa blot ikke
tro, at Europæerne have været ukjendte med narkotiske Midler, indtil Amerika
blev opdaget eller Kaffen blev indført; S to rax , B enzoé, R osm arin og
mange andre benyttedes længe forinden; men de nye Narkotika havde den
Fordel fremfor de ældre, at de hvert for sig besad alle de Betingelser, som
man tidligere havde været nødt til at søge hos et stort Antal Stoffer, naar
man vilde have sine Fornødenheder i denne Retning tilfredsstillede.
Som vi nu have set, er det altsaa betegnende for Menneskehedens
Udvikling med Hensyn til de forskjellige Næringsmidler, man søgte, at der
først benyttedes Kjød, raat eller halvstegt, derpaa Plantevæxter, dernæst de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
