Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Boliger - Telte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Skind af et nogenlunde stort Dyr er tilstrækkeligt til en saadan
Seng; de mere udviklede Folkestammer forfærdige den af Snore og i ganske
nette Mønstie. Nettets store Masker slutte sig ganske tæt omkring Lege-
met, og dette Leje er i det Hele taget saa behageligt, at Hængemaatten
nu findes i den dannede Verdens elegante Hjem i sin oprindelige Form, kun
i mere fuldendt Udførelse.
Hængemaatten og Hvilestederne, om de end ere udstyrede med Skind,
Blade eller Mos, ere dog ikke egentlige Boliger. Saadanne finder man først,
hvor Mennesket ogsaa i vaagen Tilstand behøver et beskyttet Opholdssted.
De oprindeligste Boliger ere de Jord- og Klippehuler, som de Vilde
fordetmeste benytte overalt, hvor Naturen byder Lejlighed dertil. Australierne
i Nærheden at Port Jackson behøvede aldrig at bygge sig Boliger, da Egnens
løse, forvittrede Sandsten ofte kunde rumme 40—50 Mennesker i sine Huler.
Disse Hulei bleve opvarmede paa samme Maade, som vi have set det gjøres
med Papagoernes Jordgrave.
Paa Vandiemens Land byggede de Indfødte et Slags Skjærine ved at
sætte Pæle lodret ned i Jorden og fastgjore Bark til dem; disse første Be-
gyndelser til Boliger tilsigtede navnlig at give Ly imod Vinden, paa Kysterne
finde vi dem derfor altid opførte imellem Vandet og Lejrpladsen.
Hos Purierne i Sydamerika træffe vi et Slags Tag af store Palmeblade
udspændt imod Vindsiden oven over Hængemaatten.
Mschiboerne i det vestlige Afrika, Chipevæerne, et nordamerikansk
Jægerfolk, bruge et Slags teltlignende Boliger, der hurtigt opslaas ved Hjælp
af et Par Stave og store Blade. Det sidste Folk opfører dog solidere Boliger,
naar de tænke at opholde sig længere Tid paa et Sted.
De første Boliger, Menneskene opføre, ere kun beregnede paa at til-
fredsstille den øjeblikkelige Fornødenhed; de blive forladte, naar Sulten driver
Beboerne videre, eller de blive opbrændte, naar der indtræffer Dødsfald, saa-
ledes som Tilfældet er hos Pimastammen i Mexiko. I de Egne, hvor Naturen
ikke overalt yder rigeligt Materiale til Opførelse af saadanne simple Boliger,
maa man tage disse med, naar man bryder op. Paa de skovløse Stepper,
i Ørkenerne og ved Havets Kyster uddanner der sig derfor hos de omkring-
dragende Jæger-, Fisker- og Hyrdefolk en ny Form af Boliger, som vi nu
skulle omtale med nogle Ord.
Telte. Tre eller fire stærke Trægrene*blive stukne ned i Jorden med
begge Ender og stillede i en Kreds, saa at de oven til danne en Hvælving,
og over dette Stillads lægges der nu et Skind, Barkstykker ell. lign. Denne
Bolig kan meget let skilles ad og tranporteres; i Almindelighed er den saa
lav, at man kun kan komme ind i den ved at krybe paa alle Fire, og at man
hverken kan sidde eller staa oprejst derinde.
Charruaerne og Mbayaerne paa de amerikanske Stepper bygge saadanne
Telte, men kun saa store, som de kunne blive med en Oxehud til Dække.
Hvis et saadant Telt ikke afgiver Plads nok til en Familie, bliver der opslaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
