Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Klædedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne mangelfulde Dragt mere Fasthed ved at knytte disse Fletninger sam-
men med Tverfletninger, og dermed har man gjort det første Skridt hen imod
Væverkunsten, der dog kræver faste Opholdssteder til sin videre Udvikling.
Det er naturligvis navnlig Hyrdefolkene, som have Overflødighed af
Raastoffer til dette Slags Klæder, og som derved faa Lejlighed til at udvikle
deres Færdighed i denne Retning. Kalmukerne forfærdige deres Tæpper
eller Teltvægge paa en ejendommelig Maade: de lægge først et gammelt Stykke
Tøj af samme Størrelse som det, de ville til at fabrikere, ned paa Gulvet i
Teltet og udbrede nu ovenpaa det et Lag hvid renset Uld i en Højde af om-
trent 1 Fod; skal der være Mønster deri, lægges farvet Uld i Stedet for den
hvide. Derpaa hældes kogende Vand over hele Massen; ganske forsigtigt
rulles nu det gamle Tæppe med den vaade og løse Uld sammen og bindes
godt fast med Snore at Haar. Saa mange Personer, som ere nødvendige til
den næste Del at Arbejdet, sætte sig dernæst paa Hug i to Rækker overfor
hinanden og Tæpperullen bliver derpaa med Kraft kastet frem og tilbage, saa-
ledes at den først bliver slaaet ned imod Jorden, hvorfra den da af sig selv
springer op i Skjødet paa dem, der sidde i den modsatte Række; disse kaste
den strax tilbage paa samme Maade, og saaledes bliver man ved omtrent en
Times Tid; og da er Ulden tilstrækkelig indfiltret til at kunne benyttes som Tæppe.
Den Skik at give Tøjer Farve eller Mønstre synes at være meget
gammel, og det lader til, at en vis Renlighedsfølelse fra først af har givet
Anledning hertil; ialtfald pleje de nordamerikanske Indianere at farve deres
Peltse og Skindklæder med Okker, naar de ere benyttede saa længe, at de
have mistet deres oprindelige lyse Farve.
Naar man vil benytte et Stykke Tøj af en betydeligere Størrelse, vil
det være nødvendigt at skaffe sig det ved at sy eller hæfte flere mindre
sammen. En videregaaende Anvendelse af denne Kunst, som vi allerede
træffe paa hos Indianerne og hos Polarnomaderne, fører til en virkelig Skrædder-
kunst, der bestaar i at tilskjære og tilpasse Tøjet, og som navnlig udvikler
sig der, hvor Klæderne nok skulle beskytte, men dog paa ingen Maade maa
hindre Legemets frie Bevægelser. Det er bekjendt, med hvor megen Færdig-
hed de nordamerikanske Jægerstammer forstaa at forfærdige deres Mokkasiner.
Grønlænderne tilslibe Benene af Sælhundene, saa at de kunne benyttes til Syle,
eller bruge stærke Fiskeben som Naale; Traaden, der forfærdiges af Rensdyr-
eller Sælhundesener, føres med stor Behændighed gjennem Tøjet ved Hjælp
af denne Naal.
Ofte anvende de brogede Traade, der enten bestaa af Plantetrevler i
forskjellig naturlig Farve eller af dyriske Stoffer, saasom Haar og Fjer, og
paa denne Maade forstaa de at anbringe iøjnefaldende Mønstre paa deres
Klæder. De mangefarvede Fuglefjer afgive et meget passende Materiale saavel
hertil som til hele Dragten. Indbyggerne i Kalifornien lægge broget farvede
Fjer i Mønstre ovenpaa hverandre og fastgjøre dem til Snore; flere af disse
forenes, og paa denne Maade faa de et Slags Peltskapper, der ere ens paa
begge Skler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
