Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Klædedragt - Pynt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 4 de menneskelige drifter som anledning til de første opfindelser.
Abiponerne, der høre til Pampasindianerne, forarbejde Fuglefjer til
meget smukke Peltsmosaiker, og de forstaa at tilberede Skindene ligesaa godt
som vore Bundtmagere, skjøndt de egentlig ikke garve dem. De sy Skindene
saa udmærket godt sammen, at ikke engang det skarpeste Øje vil være i
Stand til at opdage nogen Søm; de have endvidere et Slags Vævestole af
Rør og Træ, som de let kunne tage fra hinanden, og hvorpaa de ere i Stand
til at væve allehaande stribede og brogede Tøjer af Uldgarn, som de sel\
spinde med stor Dygtighed.
Efterhaanden som Velstanden udvikler sig paa Grund af det bedre
Udbytte, man forstaar at vinde af sine Hjorder, af Jagt og Fiskeri, ligesom
ogsaa ved Hjælp af de Indtægter, man faar ved at sælge adskillige af Haand-
*arbejderne, undergaar ogsaa Klædedragten en Forandring.
Derved at andre Landes Produkter blive bekjendte, enten i raa Til-
stand eller i forarbejdet Skikkelse, muliggjøres der en større Mangfoldighed,
og lidt efter lidt forlader man de gamle, traditionelle Former for at anlægge
andre, der ligne dem, man bærer hos fremmede Folk, og denne Forandring
gaar saa tilsidst over til at blive denne stadigt omvexlende Tilstand, som vi
betegne ved Ordet Mode.
Næsten overalt finde vi Hyrdefolkene klædte i Dyrestoffer. De mon-
golske Nomader i Mellemasien have derimod, ved Omgang med deres russiske
og kinesiske Naboer, faaet Bomulds- og Silkestoffer, der næsten ganske have
fortrængt Læder og Peltsværk, ialtfald hos de mere Velhavende, der nu kun
benytte disse Sager til Pynt eller til Vinterdragterne. Deres Klædning be-
staar af Benklæder, Skjorter, Undertøj, Overtøj og Huer; de bære ligeledes
Strømper og Støvler, og deres ofte meget kostbare Klæder ere prydede med
smukt udførte Broderier; der mangler kun en stor Bagatel i, at deres Toilet
var fuldstændigt, ialtfald hvad Grundbestanddelene angaar, og denne Bagatel
er: Renlighed.
Det er ganske interessant i saa Henseende at lægge Mærke til den
Forskjel, der er imellem den aktive og den passive Race. Medens de meget
udviklede Kalmukker, der høre til den passive Race, med en foibavsende
Dygtighed forstaa at undgaa Benyttelsen at Vand til udvendigt Brug, ere de
aktive Sydhavsstammer, der staa paa det laveste Kulturtrin, Tscherkesserne
og andre Folkestammer, hvis aandelige Udvikling ikke kan maale sig med
Mongolernes, fuldkomne Mønstre paa legemlig Renhed.
Kalmuken ifører sig de dyreste og kostbareste Klæder, selv om han
skal til at udføre det mest urenlige Arbejde; Tscherkesseren vadsker sig saa
ofte, som det vel er ham muligt.
Anskuelserne, om hvad der er Smuds, ere jo imidlertid højst forskjellige,
og man kan med en engelsk Forfatter sige, at Smuds er enhver Ting, som ikke
er paa sin Plads. Negrene vadske sig med Fedt, mange Fugle bade sig i Støv.
Pynt. Her komme vi nu ind paa dot store Omraade, som beherskes
af Smagen, om hvilken der jo, som bekjendt, ikke kan tvistes. Omendskjøndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
