Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Stenalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man taler om en Stenalder i Almindelighed, maa man dog indenfor
samme sondre forskjellige Grupper af Stensager, der adskille sig fra hverandre
ved den forskjellige Behandlingsmaade af Materialet. Nogle tildannedes
simpelthen ved Tilhugning, andre bleve fuldendte ved Slibning eller Polering.
Man kan dog ikke uden videre betegne de første som raaere end de sidste;
hvorvidt Stensager i den Tid, da Slibning overhovedet var i Brug, bleve
slebne eller ikke, beroede udelukkende paa Hensynet til hvad der var hensigts-
mæssigt, til den Brug, der skulde gjøres af dem. Slibning betegner naturligvis
for saa vidt et Fremskridt, som der har været en Tid, da alle Stensager blot
tilhuggedes — det var f. Ex. hos os Tilfældet i den Del af Stenalderen, fra
hvilken Kjøkkenmøddingerne skrive sig —, men ogsaa i den yngre Stenalder,
de slebne Stensagers Tid, indskrænkede man sig for mange Redskabers Ved-
kommende til blot at tilhugge dem, ikke for Nemhedens Skyld, men fordi
Redskaberne derved bleve mere skikkede til det Brug, der skulde gjøres af
dem. Enhver, der har set en ved Tilhugning dannet Flintkniv og en sleben
Kile, ved, at der kræves nok saa stor Færdighed i Flintens Behandling til at
frembringe hin som til at forfærdige denne. Til de blot tilhugne Stensager
høre Pile- og Landsespidser, Knive og savformede Instrumenter.
Lad os betragte et enkelt af disse Stenvaaben, f. Ex. Pilespidserne,
lidt nærmere; der hersker den største Forskjellighed imellem Pilespidserne,
og man tør vel antage, at den forskjellige Form ikke skyldes nogen Tilfæl-
dighed, men indvundne Erfaringer. Jagtpile, som man kan ønske at faa tilbage
igjen, blive formede paa en Maade, Krigspile, som skulle sidde saa fast
som muligt i Saaret, paa en anden Maade. Hos Indianerne var der et
særligt Laug af »Pilmagere«, hos hvilke Krigerne tiltuskede sig, hvad de
behøvede af saadanne Vaaben, og som opnaaede en saadan Færdighed i at
bearbejde Stenene, at f. Ex. en mexikansk Knivfabrikant har været i Stand
til at levere 100 Stykker Obsidianknive fuldførte i en Time. Den Fremgangs-
maade, der fulgtes af en Fabrikant blandt Schastaindianerne i Kalifornien,
beskrives paa følgende Maade.
Af det store Stenstykke blev der først med en Agatmejsel slaaet et
mindre omtrent af Størrelse med den Gjenstand, man tænkte at forfærdige,
f. Ex. en Pilespids. Med venstre Haand stemmedes nu dette Stykke ned imod
et fast Stenunderlag, medens den højre Haand førte Mejslen, der hver Gang,
den slog ned, borttog en lille Flise af den skjøre Masse.
Naar Kunstneren havde formet den nederste Del af Pilespidsen, begyndte
han at hugge mere forsigtigt, og han forstod at slaa med saa stor Duelighed
og Sikkerhed, at der aldrig sprang mere af, end der skulde. En fuldkommen
Pilespids blev forfærdiget paa en Time.
Paa denne Maade er Bearbejdelsen af Flinten og lignende Stenarter,
der have Tilbøjelighed til at springe i flade Stykker, vistnok gjennemgaaende
foretagen, og det er slet ikke saa længe siden — før Opfindelsen af Perkus-
sionsgeværerne —, at man i Frankrig bar sig ad ganske paa lignende Maade,
ved Tildannelsen af Flintestenene til Bøsserne.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
