Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Stenalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slibningen og Poleringen anvendes navnlig, hvor det gjælder om
at frembringe fuldstændig jævne Egge og glatte Flader, altsaa til Kiler, Øxer
o. desl. I Reglen tilhuggedes Redskabet først i den ønskede Form og slebes
saa bagefter (se Fig. 77, der forestiller en Slibesten, paa hvilken der ligger
en Hulmejsel af Flint); undertiden anvendtes vel ogsaa Rullestene, der ofte
forefindes i Floddalene, og som allerede have faaet nogen Tildannelse ved at
gnides imod deres Underlag, saa at de kun behøve en ringe yderligere Be-
arbejdelse for at være brugbare.
Næst Vaabenfabrikationen var Forfærdigelsen af Smykker Stenteknikens
Hovedbeskæftigelse, de hyppigst forekommende ere Perler og Hængesmykker
af Rav; der gjøres ikke sjeldent store Fund af saadanne Smykker, som vise,
at der har været drevet en ret anselig Handel med dem. Et Fund fra en
Mose i Nærheden af Randers indeholdt saaledes 4000 Stykker. At de hid-
røre fra Stenalderen fremgaar umiskjendeligt af den Maade, hvorpaa der er
boret Huller i dem; det er nemlig sket uden Metalredskaber, men ligesom
ved Stenøxerne ved Hjælp af en Pind, noget Sand og Vand — selvfølgelig
en meget sen Proces, der maatte gjøre en Ravperle betydelig værdifuldere
dengang end nu.
Befolkningen maa antages i alt Fald i Slutningen af Stenalderen paa
de Steder, hvor den naaede sin højeste Udvikling at have havt faste Boliger;
man har vist ogsaa da kjendt næsten alle de Husdyr, som endnu ere vore
vigtigste, om end Jagt og Fiskeri sandsynligvis endnu bestandigt have været
de væsenligste Næringsveje.
Mennesket har allerede paa den Tid havt en Anelse om et kommende
Liv, hvad der fremgaar af de storartede Gravbygninger, de opførte; de have
trodset Aartusinderne og vidne om den Omhu, hvormed man søgte at berede
sine Kjære en Bolig efter Døden.
Stenalderen maa vist antages afsluttet her i Norden senest omtrent
1000 Aar f. K.
Fig. 69—82 vise forskjellige Redskaber og Vaaben fra Danmarks Sten-
alder. Afbildningerne paa S. 88 forestille nærmest Oldsager fra Stenalderens
ældste Tidsrum, da man endnu ikke var naaet ud over den simple Tilhugning
af Flinten og i det Hele endnu stod paa et forholdsvis lavt Kulturtrin. Det er
fra denne Tid, Kjøkkenmøddingerne skrive sig. Paa S. 89 og 90 er afbildet
nogle af de almindeligst forekommende Typer fra den yngre Stenalder, de
store Stengraves Tid, de slebne Stensagers Tid, som man ogsaa kan kalde
den, skjønt det, som alt anført, naturligvis ikke var alle Redskaber og Vaaben
der slebes. Den Kunstfærdighed og Smag i Behandlingen af Stenen, som ud-
viklede sig i dette Tidsrum og navnlig i Norden naaede en overraskende
Højde, holdt sig endnu i Begyndelsen af Broncealderen, da man endnu tog
til Takke med dette billige Materiale til Forfærdigelsen af enkelte simplere
Redskaber til rent praktisk Brug, som Hamre o. desl., der vilde have
krævet alt for meget af det dyre Metal. Som et Exempel herpaa henvises
til Fig. 87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
