Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men dette Folk staar ogsaa endnu paa et af de laveste Kulturtrin, ialfald
hvad angaar Vaaben og Redskaber. Deres Pile ere forsynede med Spidser
af haardt Træ eller Ben. Undertiden kan man ogsaa støde paa Pilespidser
af Jern hos dem. Men dette Metal udvinde de rigtignok ikke af Ertserne
men skaffe sig det paa en langt bekvemmere Maade, nemlig ved at røve det,
hvorsomhelst og naarsomhelst der frembyder sig en Lejlighed dertil. Deres
Landsmænd i Østen, de forskjellige Kafferstammer og de Fremmede, der
drage igjennem deres Land, blive alle uden Undtagelse bestjaalne, og deres
hele Kunstfærdighed bestaar i, at de ved Glødning og Hamren kunne omdanne
en stjaalen Landsespids til en Pilespids.
Den Maade, hvorpaa Buskmenneskene benytte deres Vaaben, er ogsaa
i høj Grad mangelfuld: naar de skyde med Bue, holde de Vaabnet ikke
vandret men lodret og et godt Stykke nedenfor Øjet, og de sende Pilen afsted
uden at tage noget omhyggeligt Sigte. løvrigt forgifte de deres Pile, en
Skik, der i det Hele taget er almindelig udbredt blandt de raa Folkeslag.
Koggeret er forfærdiget af en Aloearts udhulede Stamme.
Omtrent paa et lignende Udviklingstrin staa Kalifornierne, der be-
nytte en skarpt tildannet Sten som Kniv, et Stykke tilspidset Træ til at
grave Rødder op af Jorden, en Skildpaddeskal til Vugge, en Blære som
Vandkrukke; Bue og Pile ere deres Vaaben, og de eje iøvrigt aldeles Intet,
naar undtages maaske en broderet Madpose. Deres Pile ere som allerede
omtalt af Sten og Skaftet er, som det ofte er Tilfældet blandt de Vilde,
forsynet med Fjer.
Hos de fleste andre Folkeslag finde vi disse Vaaben i en større Fuld-
kommenhedstilstand. Buerne blive udarbejdede med mere Omhu, de ere
større og kunne som Følge deraf sende Pilene længere bort. Patakoerne i
Sydamerika benytte Træet af en Bignonieart til deres Buer, der ere henimod
ni Fod lange; deres Pile, der have en Længde af sex Fod, ere af et Slags
fast Rør, hvis ene Ende er hærdet i Ilden og forsynet med Modhager. Ma-
karierne og Kamakerne ere udmærkede Skytter. Abizonerne forfærdige ud-
mærkede Pilespidser af Jern ved at omdanne de forskjellige Jernsager, de
kunne tilforhandle sig; ved Siden heraf bruge de ogsaa Pilespidser af Ben.
I Stedet for Pile udskyde de ogsaa brændte Lerkugler saa store som Vald-
nødder; de benytte i saa Tilfælde en særlig formet Buestreng og ikke den
almindelige. Arovakerne forfærdige deres Pile i to Stykker: Spidsen er kun
svagt fæstet til den øvrige Del og bliver siddende i Saaret, medens Skaftet,
der er forbundet med den ved en stærk Snøre, slæber efter det anskudte
Vildt og derved gjør det lettere for Jægeren at følge Sporet.
Intetsteds træffer man paa en mere fuldendt Form af Bue og Pile
end hos de nordamerikanske Jægerindianere, og intet Folkeslag forstaar at
benytte dem med en saadan Sikkerhed som disse; nu have de af de ind-
vandrede Europæere lært at bruge Bøssen, men dog anvende de endnu ofte
Buen jevnsides med denne. Polarfolkene besidde ogsaa megen Færdighed i
at benytte Buen, og .med deres Pile kunne de træffe selv paa meget lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
