Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spidser, der kunne træffe Fuglen, selv om den egentlige Pilespids skulde
forfejle sit Maal.
Eskimoernes Spyd og Landser ere forsynede med Benspidser af Nar-
hvalens Tand; undtagelsesvis ere de helt og holdent forfærdigede af dette’
kostbare Materiale; oftere ere de af Jern, og Skafterne ere da prydede med
Messing øm, der ere slaaede ind i dem. Jernet tiltuske de sig.
Hos Lapperne finde vi Armbrøsten og Bøssen i Stedet for den simple
Bue; begge disse forbedrede Yaaben have de imidlertid faaet fra deres Naboer,
Skandinaverne, medens Buens Udvikling til Armbrøst, saaledes som vi træffe
den hos Fannegrene i det vestlige Afrika, er disses egen Opfindelse. Her
møde vi ogsaa en større Mangfoldighed af Vaaben. Dette Negerfolk har lært
at udvinde Jernet af de Malmer, der forekomme i rigelig Mængde i denne
Del af Afrika; de have endvidere lært at forfærdige Staal, og paa denne
Maade ere de altsaa komne i Besiddelse af et ypperligt Materiale, der gjør
det muligt for dem at skaffe sig en større Forskjellighed i Arter af Vaaben.
Saaledes have de Spyd af mangfoldige Former. Som Angrebsvaaben benytte de
Jernsværd; deres Krigs-
pile ere kun halvt saa
lange som deres Jagt-
pile og ere forsynede
med Spidser, som dyppes
i Gift. De ere saa lette,
at man kan blæse dem
bort fra Armbrøsten;
for at hindre dem i at
flyve bort bestryges der-
for det Stykke af Arm-
brøsten, hvor de ligge,
med en Smule Gummi.
Armbrøsten ligner meget den Form, der tidligere benyttedes hos os; men i
StedeTfor"Kolben ender den i et længere, kløftet Træ. Som Forsvarsvaaben
benytte Fannegrene et firkantet Skjold af Elephantens tykke Hud.
Fig, 104 og 105 vise nogle Betschuanerknive med primitiv Fremstilling
af en Giraf og en Hyæne og de dertil hørende Skeder med forskjellige Ud-
skæringer; Fig. 106 og Fig. 107 vise to afrikanske Øxer til Træfældning,
medens 107 2—4 fremstille Krigsøxer fra Betscliuanernes Land; Skafterne
paa disse Øxer ere af Rhinoceroshorn. Fig. 108 viser en smuktformet Dolk
fra Dahomey (Vestafrika). Fig. 109 fremstiller en haarbusket Bue og en
Landse saaledes som de benyttes i Vanyamuezi (Vestafrika), Fig. 110 Kaffer-
soldater med Angrebs- og Forsvarsvaaben.
De afrikanske Metalarbejdere ere iøvrigt i Besiddelse af en meget be-
tydelig Kunstfærdighed. Magyar*) fortæller herom Følgende, der er tilstrække-
Fig. 103. Spyd til Sælhunde- og Fuglejagt.
*) Ladislaus Magyar, ungarsk Afrikarejscnde f. 1817, d. 1864, giftede sig 1864 med en
Datter af Negerhøvdingen i Bihe paa Afrikas Vestkyst.
I
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
