Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Kar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget snart fra kun at være Nødvendighedsgjenstande gaa over til at blive
Kunstgenstande, bvis Fremstilling maa betragtes som et paalideligt Udtryk
for Folkenes aandelige Liv. Hvilken uhyre Forskjel er der ikke imellem de
gamle græske og etruriske Vasers fuldendte Former og kostbare Materiale,
den nuværende Porcelænindustris Mesterværker, og f. Ex. det afskaarne Stykke
Bambusrør, der endnu den Dag i Dag tjener de fattige Klasser i Kina til
Opbevaring baade af faste og flydende Stoffer!
Det naturligste Kar er den hule Haand. Den opfylder dog kun meget
mangelfuldt sin Bestemmelse. Det varer derfor heller ikke længe, førend man
udfinder andre og bedre Midler til at flytte tørre eller vaade Varer fra det
ene Sted til det andet. Saaleaes vil det falde meget naturligt at benytte
f. Ex. Skallen af haarde Frugter, hale Rør, Muslingers og Skildpadders
Skal o. s. v. hertil. 4
Botokuderne tilberede deres gjærede Drikke i Stubberne af fældede
Træer. Vi have ovenfor omtalt, at Buskmændene benyttte den udhulede
Stamme af en Aloeart til Opbevaring af deres Pile. Madagaskerne forfærdige
deres Vandkrukker af Bambusrør, idet de simpelt hen afskære Røret nedenfor
et af dets Knæ og dernæst gjennembore alle de Skillevægge, som ligge ovenover
denne Bund i Rørets hele Længde.
Kafferne benytte udhulede Græskar, der i det Hele taget ere meget
brugte af alle vilde Folkeslag. Indianerne i Egnen af Karakas (Venezuela)
forsyne disse Kar, Kalabasser, med de smukke Udskæringer og sælge dem til
høj Pris; ogsaa i Sydeuropa, navnlig i Spanien og Italien, benyttes Græskarret
ikke saa lidt af Hyrderne. I Ost- og Vestindien anvendes Kokusnøddens
Skaller, navnlig den saakaldte cocos de niar, hvis Frugt kan opnaa en Stør-
relse af over en Alen i Gjennemsnit. Den bliver ofte ført langt bort af
Havstrømningerne, og tidligere, før man kjendte dens Oprindelse, betalte man
i Orienten ofte mere end 2000 Kroner for denne Frugt, fordi man nærede
den Tro, at dens Skal var i Stand til at tilbageholde alle de skadelige Be-
standdele af den Vædske, der blev gydt deri. Hos Bakaliharierne benyttes
Strudsæg. I Hindostan forfærdiger man Skeer af Muslingeskaller; Skaftet
dannes af de indre Spiralvindinger, efterat den yderste Skal først er fjernet
ved Afslibning.
Disse simple runde Kar af Æg, Muslinge- og Frugtskaller savne
naturlige Haandtag; for at gjøre det lettere at flytte dem anbringer man
Remme eller Snore paa dem, og disse tjene da ogsaa til at hænge dem over
Ilden, da de jo paa Grund af deres afrundede Former ikke kunne staa
af sig selv,
I Remme bares ogsaa de Horn, der i Almindelighed benyttedes til
Drikkekar hos Jæger- eller Hyrdefolk.
Naar de oprindelige, naturlige Kar ikke ganske svarede til deres Hensigt,
søgte man at fremstille andre ved Kunst, men man holdt sig dog væsenligst
til de naturlige Former som Mønstre for de første kunstige Kar. Selv efterat
man havde opnaaet en høj Grad af Dygtighed i Forarbejdelsen af saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
