Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Kar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjenstande og efterat man altsaa var i Stand til at beherske det Materiale,
man anvendte, og give det hvilkensomhelst Form, mindede de kunstnerisk
fremstillede Kar ofte om de oprindelige Former: det er navnlig Frugternes
runde, Æggets ovale, den udhulede Træstammes cylindriske og Hornets koniske
Form, der bestandigt møder os ved Kar fra alle de forskjellige Kulturperioder.
Det er jo bekjendt nok, hvorledes der af og til gjør sig en Tilbøjelighed
gjældende til at gjenoptage de oprindelige naturlige Former fra ældre Tider,
om end Stoffet, der i saa Fald benyttes hertil, er helt forskjelligt fra
det tidligere.
Det Materiale, hvoraf de kunstigt udførte Kar forfærdigcdes, og den
Bestemmelse, man tilsigtede med dem, vare i Tidernes Løb afgjørende for
deres Form: de Kar, der f. Ex. skulde tjene til Opbevaring af tørre Frugter,
maatte have en anden Form end de, der vare bestemte til flydende Stoffer.
Naar et Folk havde faste Boliger, kunde det bruge store og tunge
Kar, Tønder og Fade af Træ, Krukker o. s. v. Men de nomadiserende Folke-
slag maa have Beholdere for deres Spise og Drikke, der ikke ere udsatte
for saa let at gaa itu eller som let kunne transporteres fra det ene Sted
til det andet; de bruge derfor Sække af Skind eller Læder. Kalmukkerne
forfærdige Flasker af Hestelæder; de ere sammensyede af to Stykker og paa
Siderne er der indpresset allehaande Figurer.
Ved den symbolske Betydning af de Gjæstebud, som ledsagede det
religiøse, politiske eller blot rent selskabelige Samliv, fik ogsaa de Kar, som
benyttedes, en høj Værdi, hvad man kan se af det kostbarere Materiale,
hvoraf de bleve forfærdigede, og af den større Omhu, der blev anvendt ved
deres Udarbejdelse. Hos de gamle Germaner var den slagne Fjendes Hovedskal
det kosteligste Drikkekar, og de omkringvandrende Zigeunerbander, som man
har villet frakjende ethvert Slags Religion, ere dog altid i Besiddelse af et
værdifuldt, rigt forgyldt Sølvkar, som de aldrig skille sig ved, om de end ere
nok saa fattige.
Det Raastof, der ligger nærmest, naar man vil fremstille et kunstigt
Kar, er Træet; det behøver ofte kun at bearbejdes ganske lidt tor at opfylde
sin Bestemmelse i saa Henseende. Arovakerne i Sydamerika, der ligesom
Schekianerne og Fanerne i Afrika, ere meget dygtige i at forfærdige Sager
af Træ, overstryge deres Kar baade udvendig og indvendig med en Fernis,
tildels i bestemte Figurer, forat de bedre skulle kunne holde paa de flydende
Varer, man gyder i dem. I Siberien blomstrer der en lignende Industri, hvis
Produkter i den seneste Tid endog ere bievne en Handelsartikel.
Rør, Blade og Træsorter, der let lade sig flække i Spaaner, an-
vendes ligeledes, og det Samme er Tilfældet med forskjellige Produkter af
Dyreriget, saaledes som Ben, Huder, Tænder, Horn og Skaller m. m.; det er
dog fremfor Alt Mineralriget, som yder det bedste Materiale hertil, og af dette
er der vel intet mere hensigtssvarende end det letformede Ler.
Lerkar finde vi allerede paa temmeligt lave Kulturtrin. Den lette
Bearbejdelse af det plastiske Ler og den Egenskab, det besidder at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>