Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Kar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haardt, naar det tørres og brændes, maa nødvendigvis blive iagttaget af Enhver,
der blot er en lille Smule opmærksom for hvad der foregaar omhami det daglige Liv.
Botokuderne forfærdige Kar af en graa Jordart, som de forme med
flænderne og hærde i Ilden. Koroakøerne tilberede ligeledes deres Kavi i
store Lerkar. Indianerne i Urskovene have derimod endnu ikke saadanne;
ligeledes savnede Australboerne endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede Kar
af Ler, Sten og Træ: de havde kun Kar af Blade, Bark og lignende, men
de forstode langt fra ikke at bearbejde disse Stoffer saa smukt som Indianerne,
der forfærdige de nydeligste Æsker, Tasker, Foderaler m. m. af tynd Bark,
som de saa udsmykke med smagfulde Broderier af forskjelligt farvede Pind-
svinepigge.
Tubinamberne ere duelige Pottemagere, og i Paramaribo kjøbe Euro-
pæerne hellere de Kogekar af brændt Ler, der ere forfærdigede af Arovakerne
og Vararerne, end de, der ere indførte fra Europa; de blive nemlig ansete
for stærkere end disse. Ofte ere de af saa betydelig Størrelse, at vore Potte-
magere med deres velbekjendte Methode ikke vilde være i Stand til at for-
færdige lignende; de forarbejde dem simpelthen ved at lægge tynde Lerringe ovenpaa
hverandre, hvorpaa de trykke dem sammen og polere det Hele. Fadene, som
de forfærdige ganske paa samme Maade, ere vidunderligt tynde. Karrene
brændes i Gruber, i hvilke der opstables Kviste omkring dem, hvorpaa der sættes
Ild paa disse letfængelige Sager. Karaiberne skulle dog have særlige Bræn-
dingsovne.
Glasur kjender man her lige saa lidt som hos Indianerne; derimod
bruges en Fernis, hvormed Gjenstandene overstryges for at gjøre dem mere
uigjennemtrængelige for flydende Stoffer.
I Afrika er Pottemagerkunsten meget udbredt; den udøves her, ligesom
i Amerika, hovedsagelig af Kvinder og til hvad der behøves i det daglige
Liv. Ved Gambia brændes der af en rød Jordart Vandbeholdere, der i Lighed
med de spanske alcarazas, som Følge af deres Porøsitet, tillade Vandet at
sive igjennem og ved denne Afkjøling holde deres Indhold friskt. Sonrayerne
i Sudan opbevare deres Korn i store Lerkrukker, og det Samme er Tilfældet
hos adskillige andre afrikanske Folkeslag.
Alle de Kar, vi hidtil have omtalt, ere forfærdigede uden Anvendelse
af Drejeskiven. Da denne blev opfunden, gjorde Pottemagerkunsten et stort
Skridt fremad, men dette kunde først ske, hvor et temmelig udviklet Sam-
fundsliv og Handel fremkaldte Udførelsen af særlige Haandværk.
Som man ser af gamle Afbildninger, var Drejeskivens Anvendelse
kjendt af de gamle Egyptere, og hos Kineserne var den i Brug allerede i
Begyndelsen af deres to Tusinde Aar gamle Porcelænsindustri.
Som vi allerede have omtalt, bleve Karrene snart Gjenstand for kunst-
nerisk Udsmykning, dels paa Grund af at Materialet var saa let bearbejdeligt,
dels ogsaa fordi de store Flader paa en Maade ligefrem opfordrede til
Anbringelse af Ornamenter; denne kunstneriske Udsmykning maatte navnlig
blive af Betydning, hvor Skjønhedssandsen og Kjendskabet til Naturen havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
