Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Indisk Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bud haiste me s Templer bestaa af en Hoveddagop, omgiven af en
Mængde — indtil 500 — mindre Dagops, der ere ordnede paa en stor
Terrassebygning. Fig. 130 viser en Del af et saadant Tempel, der er 180
Fod højt og 400 Fod i Kvadrat.
Dschainaernes Templer, der tillige ere Klostre, bestaa af store
Haller, hvilende paa Søjler, over hvilke der hæver sig Kupler. Fig. 131
viser Planen, Fig. 132 det Indre af et saadant. Bygningen Fig. 131 er 220
Fod lang, 200 Fod bred; den bæres af 420 Søjler og har 20 Kupler. Disse
r i -
•J*y
’ /—
— ..
V %
U i T • V
Fig 130. En Del af Templet Boro-Bmlo paa Java. Efter et Folograli.
Bygningers Kupler ere med en mærkværdig Dristighed opførte paa horizontale
Stenbjælker (Fig. 132), som hvile paa Søjler, der ere saa slanke, at raan
næppe forstaar, hvorledes de kunne bære den uhyre Vægt.
Foruden Templer byggede Dscha’inaerne ogsaa slanke Taarne (Stham-
bas) til Erindring om deres Sejre; nogle af disse ere 12 Etager og have
over 120 Fods Højde.
Brahmaismens Templer bestaa af en kvadratisk pyramidal Central-
bygning (Vimana), der afsluttes enten med en Dagop eller blot med en flad
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
