Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Indisk Bygningsstil - Ægyptisk Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Terrasse. Saadanne Vimanas kunne være indtil 200 Fod høje; deri findes en
Celle med Gudebilledet og foran denne en eller flere Forhaller af samme
Form som Yimanaen. Disse Bygninger ere omgivne af en Mur, paa hvis ind-
vendige Side der er en eller flere aabne Søjlehaller, Tschultrys, som undertiden
kunne have henved tusinde Søjler. Over Indgangene til Gaarden er opført
høje Taarne, Gopuras, der ogsaa have samme Form som Yimanaen, kun ere
de noget lavere. Fig. 133 viser Billedet af et saadant Bygningscomplex*),
hvori Hovedbygningen er 350 Fod høj. Den er opført af kolossale Sten-
blokke, af hvilke nogle ere indtil 12000 Kbfd. store, og som ere bievne hentede
fra Stenbrud, der ligge 50 Mile borte.
Foruden de tidligere Billeder tilføjes endnu i Fig. 134, 135, 136 nogle
Exempler paa indisk Ornamentik; denne Ornamentik er tilsyneladende saa
fantastisk, at den ikke lader sig be-
skrive , men trods dette er der dog
intet vilkaarligt i den; Alt er ordnet
efter bestemte Regler, Alt har ikke blot
sin bestemte symbolske Betydning, men
der er endog i de hellige Bøger givet
bestemte Regler for de indbyrdes For-
hold mellem Delene. Selv de enkelte
Led i Fig. 136 ere inddelte efter en Lov.
Den ægyptiske Bygningsstil. Imedens
vi hidtil halvvejs have maattet gjætte
os til den historiske Udviklingsgang hos
de Folk, hvis Kunst vi have betragtet,
træffe vi nu ved Nilens Bredder en
Række Bygninger, hvis Udvikling vi
kunne forfølge Skridt for Skridt. Men
Udviklingen er ikke stærk; omendskjøndt
den har varet 4—5000 Aar er For-
skjellen mellem det Ældste og det Yngste dog ikke større, end at der fordres
et nøje Fjendskab for at bemærke den. Af denne Grund ville vi betragte
ogsaa denne Stil under Et.
De ægyptiske Historieskrivere regne Tiden efter Dynastier. De ældste
Bygninger ere udførte i det andet Dynasti, omtrent 4000 Aar før Kristi
Fødsel, men af disse er der kun svage Levninger tilbage. Det ældste af
hvad der er nogenledes bevaret (Pyramiderne og Gravene ved Memfis)
stammer fra det 4de Dynasti, ca. 3000 Aar før Kristus; det yngste er fra
det 3die Aarhundrede efter Kristus.
Fig. 131. Plan af Klostret i Sadri.
*j Det er denne Bygning om hvilken man for nylig (Oktbr. 1875) erfarede, at den begyndte
at falde ned, hvilken Begivenhed man frygtede vilde give Anledning til en Omvæltning
i de indiske religiøse Forhold.
Opfindelsernes Bog. I. Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
