Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Persisk Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Fod brede, 50 Fod høje, i Form af et græsk Kors; i Baggrunden er der
udhugget den i Fig. 148 afbildede Portal; derover findes i den øverste Korsarm
et Basrelief, som forestiller en kolossal Trone, livorpaa Kongen knæler og
tilbeder Ilden paa et foran ham staaende Alter; under Portalen, i den nederste
Korsarm, staar en Indskrift. Portalens Dør er tilmuret med Marmorblokke,
der ere udhuggede som Fyldinger, men disse have fra ældre Tider været
brudte itu, saaledes at man har kunnet undersøge det Indre i en af dem.
Der fandtes et Kammer af 34 Fods Længde og 9 Fods Højde, med tre
Nischer i Baggrunden, hvori der stod tre Marmorkister, disse vare imidlertid
tomme og havde sandsynligvis været plyndrede; af Dekoration kunde man
Intet se, da alt var sværtet af Fakkelrøg. Fra dette Kammer forgrenede sig
en hel Labyrinth af Gange, men heller ikke i disse var der noget at se.
Slottet i Persepolis (Fig. 149) har været et vidtløftigt Komplex
af’Bygninger, der vare opførte af Darius Hystaspis og Xerxes (521—465).
De vare anlagte paa flere Terrasser af Marmorblokke, som tilsammen ere
1400 Fod lange, 745 å 950 Fod brede og 30 å 43 Fod høje; Adgangen til
dem fra Jordlinien og den indbyrdes Forbindelse imellem dem dannes af
mægtige Marmortrapper, paa hvis Sider er udhugget Basreliefer. Enkelt-
hederne i Bygningernes Anlæg ere ikke ganske tydelige, men man mener dog
at kunne skjelne mellem en Forhal, flere Festsale, forskjellige Bygninger til
Beboelse, et Harem, Bade o. s. v., ligesom man ogsaa mener at kunne spore
Haver, Springvande, Gaarde o. s. v.; men hvad der i høj Grad gjør det
vanskeligt at forstaa Anlæget, er den Omstændighed, at ikke blot Tagene,
men ogsaa de fleste egentlige Mure mangle; der findes fordetmeste kun Søjler,
Vinduer og Dørindfatninger, der ere af Marmor; Resten har formodentlig,
ligesom i Ninive, været af raa Sten, som er opløst og skyllet bort, ligesom
den Jord, der har bedækket Klippen paa de Steder, hvor der har været
Haver. Dørindfatningerne ere altid udhugne i en Sten; med Hensyn til For-
men er der to Slags; enten ere de bevogtede af kolossale Tyre, der ligne
dem i Ninive, eller de ere indfattede paa samme Maade som Døren i Fig. 148.
Vinduerne have samme Form og ere ligeledes af en Sten. Det mærkeligste
er imidlertid Søjlerne, der maa have givet disse Lokaler en hel anden Ka-
rakter end de indeklemte, ninivitiske Rum. De persiske Paladser maa endog
have havt et meget luftigt og let Præg. Loftet i den store Fest- eller
Audientssal har saaledes været baaret af 36 meget slanke Søjler, ordnede i
6 Rader med store Mellemrum (26£ Fod), og det er endogsaa tvivlsomt, om
den overhovedet har været indesluttet af Mure, eller om den ikke blot har
været begrændset af Tæpper, udspændte imellem Søjlerne. Taget maa have
været af Træ.
Søjlerne ere meget slanke: til en Diameter af 5 Fod svarer en Højde
af 64 Fod, de ere alle riflede, forøvrigt ere deres Former forskjellige, men de
ere dog af to Hovedarter. Fig. 150 a, b og d viser den ene, Fig. c den anden
Type. Man ser stax, at disse Søjler danne en Overgang mellem de indiske
og græske, men det er vanskeligt at sige, om det er barbariserede græske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
