Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Persisk Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Former eller om det er ældre indiske Former, som paa deres Vandring mod
Vest ere bievne mere forstandigt udviklede, for senere at faa deres Fuld-
endelse i Ionien og det europæiske Grækenland; det sidste er vist det sand-
synligste. Den mærkeligste af disse to Former er i saa Tilfælde Fig. 150 c,
i det man lier finder de første Spor af Volutekapitælet, der senere fik en
saa stor Betydning (se Fig. 165) og det er interessant at forfølge denne Form
fra dens første fantastiske Udspring igjennem dens senere mere rationelle
Udvikling. Det samme gjælder Søjlebasene (Fig. 150 b, c og d) og Gesimserne
(Fig. 150 d); sammenligner man dem paa den ene Side med de indiske
(Fig. 135—136), paa den anden Side med de græske (Fig. 165—166), har
man ogsaa her en Gren af Bygningskunstens Stamtræ, og man maa haabe, at
nærmere Udgravninger og Undersøgelser ville oplyse disse Spørgsmaal endnu
Fig. 150. Enkeltheder af persisk Arkitektur.
mere; thi der findes i Persepolis endnu en uundersøgt, mægtig Grushob, hvori
man mener at have Ruinerne af det Palads, som Alexander afbrændte Aar
330 f. Kr.
Af Templer findes meget faa i Persien, de bestaa kun i smaa Ind-
hegninger uden Tag, 15—22 Fod i Kvadrat, hvori den hellige Ild vedlige-
holdtes. Indgangen var igjennem en smal Dør, der kunde sidde 12 Fod over
Jorden; Murene, som vare meget tykke, vare undertiden udvendigt dekorerede
med simple Pilastre og afsluttede med en Gesims af samme Art som den i
Fig. 150 d angivne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
