Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Persisk Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hidtil beskrevne Periode af Bygningskunstens Udvikling kan be-
tragtes som en Gjæringsproces, hvori Kunstens forskjellige Elementer efter-
haanden dannes paa mere eller mindre ensidig Maade. De fantastiske deko-
rative Kræfter røre sig i Orienten, vildt i Indien, mere moderat i Vestasien,
men ogsaa i det tørre, forstandige Ægypten øve de deres befrugtende Virk-
ning. Paa den anden Side bevæge de rolige Forstandskræfter sig stærkest i
Ægypten; her vækkes Sandsen for Skjønlieden i de mægtige Masser, der,
uden al Prydelse, kun imponere ved deres Storhed og Simpelhed; her aabnes
Blikket for Liniernes rhytmiske Skjønhed, her dannes Begreberne Plan og
Anlæg, og her skaber Teknikeren den velberegnede, sammensatte Konstruktion,
medens Inderen endnu hugger sine Skabninger ud af en Klippeblok. Alle
disse Elementer skulle nu smelte sammen og frembringe den klassiske, græske
Stil. — Men førend vi gaa over til at betragte denne, maa vi dog i Korthed
nævne, hvad der virkedes af de mindre Folk, som boede midt imellem de
store, toneangivende Stammer.
Det var ikke meget; thi det var Smaariger, som dels ikke kunde
frembringe saadanne Storværker som Afrikas og Asiens mægtige Stater, dels
var det en Følge af deres Beliggenhed, at de nødvendigvis maatte paavirkes
stærkt af de store Folk, saaledes at de ikke vaktes til selvstændig Virksomhed.
Fønicierne synes ikke at have været synderlig anlagte for Kunst-
virksomhed, deres Hovedinteresse var Handelen. Man ved vel, at de opførte
Templer og Paladser, men af disse existerer der kun ubetydelige Levninger,
og hvad der findes, tyder ikke paa nogen videre høj Udvikling; det synes
tvertimod, at man paa en temmelig barbarisk Maade, som ægte Handelsmænd,
mindre har lagt Vægt paa Formernes Skjønhed end paa Materialets Kost-
barhed. Overalt hører man kun Tale om Guld, Sølv, Cedertræ, Hyazinth,
Byssus og andre kostbare Stoffer.
Jøderne have i Henseende til Bygningskunst vistnok sluttet sig meget
nær til Fønicierne, man ved endog, at det var føniciske Bygmestre, der
opførte baade Davids Palads og Salomons Tempel. Hvorle’
des disse Bygninger
have set ud, have Forskerne endnu aldrig kunnet udfinde trods utallige For-
søg. Efter Beskrivelsen af Templet laa dette paa en Art Terrasse; herved
føres Tanken til Assyrien og Persien; det var delt i tre Dele: Forgaarden,
det Hellige og det Allerhelligste; dette kan maaske antyde, at man har be-
nyttet ægyptiske Forbilleder, og naar der tales om, at Indgangen til det
Allerhelligste bevogtedes af Keruber, Menneskeskikkelser med fire Vinger,
ledes man til at tænke paa tilsvarende Figurer, som findes paa de persiske
Basreliefer. Efter Beskrivelsen stod der endvidere foran Indgangen to Søjler
Jakin og Baoz, hvorved Tanken ledes hen baade paa de ægyptiske Obelisker
og paa nogle indiske Klippetempler, foran hvilke der paa lignende Maade
staa isolerede Søjler; men man mindes ogsaa om et Slags fritstaaende Søjler,
der findes paa en Mønt med gaadefuld Afbildning af Astartemplet i Pafos.
Hvorledes disse Søjler have set ud, kan man ikke danne sig nogen Forestilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
