Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Den gothiske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udfyldes de runde Vinduer (Roser) (Fig. 243), Gitterværkerne (Fig. 242 og 244),
Gavlspidserne (Fig. 238, 245, 240), kort sagt, det varede ikke længe førend der
næppe var en Plet som ikke var bedækket med smaa Søjlebundter og Spidsbuer.
Et andet Ornament, der spiller en stor Rolle, er Spiret. De store
Taarne ved Indgangen (Fig. 238, 246, 240 og 247*)) og det lille Spir
over Korset (Fig. 238) hørte med til det givne Anlæg, men dette Motiv
gjentages nu frit i Hundreder af Smaaspir, der (Fig. 238) anbragtes
ovenpaa de svære Murstiver, og atter her har man et interessant Exempel
Fi". 224 Stalaktithvælvine. Fig. 226. Maurisk Kapitail fra Granada.
paa den levende Vexelvirkning mellem det Dekorative og Konstruktive i
Gothiken; thi disse Smaataarne (paa Tysk »Wimperge« eller »Fialen«;
paa Fransk »aiguilles«) havde tillige den konstruktive Betydning, at de ved
at forøge Murstivernes Vægt, gav dem en større Modstandsevne imod Sprængbuen.
Den megen Omgang med det Spidse, gav naturligvis ogsaa Kunstnerne
en vis Tilbøjelighed til at tilspidse Blade, Blomster, Slyngninger og andre
rent dekorative Elementer (Fig. 248, 249, 250, 251, 252 og 258); herved
bliver denne Stils Ornamentik let kjendelig.
Der. gothiske Stil begyndte at udvikle sig i Isle de France i den
sidste Halvdel af det 12te Aarhundrede; det er altsaa aldeles uberettiget
naar Tyskerne kalde den germanisch, og dette vide de meget godt selv.
*) hisse ere ikke fuldførte; dr maa tænkes med Spire som Fig 238.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
