- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
182

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Den gothiske Bygningsstil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spidsbuen, Søjlebundtet, den flerleddede Hvælving og Sprængbuen vare
lutter konstruktive Elementer, men de vare ikke ensidigt haandværksmæssigt
konstruktive. Forstanden var vel deres
Fader, men Fantasien var deres Moder;
den havde givet Tanken Form, og det
var derfor ægte kunstneriske Motiver,
der foruden at gjøre konstruktiv Epoke,
tillige forvandlede Kunstens hele deko-
rative Retning. Den gothiske Stils
Ornamentik er derfor ligesaa ejen-
dommelig og helstøbt som dens Kon-
struktion. Omvæltningen er gjennem-
gribende; det viser sig strax udvortes
deri, at de horizontale Linier forsvinde
og den lodrette Linie bliver overvejende
(Fig. 238 og 232). Her er ikke læn-
ger Tale om Bjælker, der ligge tungt
paa Søjler, her er ingen Gesimser, der
kaste kraftige horizontale Skygger, her
er kun en Uendelighed af slanke Pille-
bundter, Murstiver, Sprængbuer og
Spidsbuer, der altsammen stræber opad
og fortaber sig uden horizontal Afslut-
ning i den blaa Luft. Bygningskunstens
æsthetiske Karakter bliver derved hel forandret; istedetfor den klassiske Ro
i de hvilende Bjælker og de bærende Søjler, er nu alt lutter Spænding og
Bevægelse, her er Sidetryk og Modtryk
fra alle Kanter; istedetfor Oldtidens
simple, let forstaaelige Bygningsmaade,
faar man nu Indtrykket af et højst
indviklet Maskineri, der vækker For-
bauselse, og denne urolige Spænding
gjentager sig i alle Enkeltheder; Alt
artikuleres ifølge det samme Grund-
princip.
Betragter man f. Ex, et gothisk Vin-
due (Fig. 232, 240, 241 og 242), vil man
tinde, at det er lukket med en Spidsbue;
men det er for bredt til at udfyldes af
en Rude; der fordres altsaa en lodret
Sprodse i Midten, denne formes som et
Søjlebundt: — hvorledes skal den nu
ende foroven? — ogsaa i en Spidsbue; Ruden maa deles med endnu flere
Sprodser, ogsaa disse maa ende i Spidsbuer o. s. v. Paa denne Maade
Fiu. 222 Maurisk Ornament.
Fig. 223. Persisk Ornament.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free