Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Bygningskunstens Forhold til Kulturhistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, at Kunstens Storhed beror paa noget ganske Andet end paa Murmassernes
Størrelse.
Paa det Tidspunkt, da den græskæ Bygningskunst fremtræder i Historien,
eie altsaa alle Forarbejder gjorte. Paa den ene Side have Konstruktions-
maaderne faaet en vis Grad af Uddannelse; paa den anden Side have de
fantastiske orientalske Stilarter udviklet en Mængde dekorative Motiver, og
endelig er man bleven fuldstændig paa det Rene med, at Opgaven ikke er
at udhugge men at opføre en Bygning, der dog endnu ligesom hidtil skal
være en Gudebolig, altsaa et Udtryk for noget Overordentligt. Vi maa der-
næst erindre, at det Folk, som skulde løse Opgaven, var begavet baade med
en levende lantasi og med en skarp kritisk Forstand ; men navnlig maa vi
lægge Mærke til, at disse Aandsevner hos Grækerne stode i en saa harmonisk
Ligevægt, at de hverken kunde torfalde til Indernes Fantasterier eller til
Ægypternes Forstandsprosa; under disse Betingelser fremstod altsaa det doriske
Tempel, dette fuldendte Mesterværk af Arkitektur, Plastik og Maleri, denne
mærkelige Enhed af det Konstruktive og det Dekorative, der i sine Søjleformer
minder lige saa meget om Landmandens Hytte som om Klippetempjet, lige
saa meget om de svulmende indiske som om de ædruelige ægyptiske Former.
Man skulde nu tro, at Kunsten ikke kunde hæve sig højere, men saa-
ledes forholder det sig ikke; det Resultat, der var naaet, var kun en foreløbig
Tilfredsstillelse af den aandige Trang og af den formelle Kritik; men hin er
uudtømmelig og denne er bestandig levende; Grækerne selv havde maaske
i Tempelbygningen nedlagt Alt, hvad de havde af aandigt Indhold, men nu
optraadte andre Folkeslag, der vistnok i egentlig æsthetisk Henseende vare
Grækerne underlegne, men som paa den anden Side havde frugtbare Egen-
skaber, som hine kun besade i ringere Grad ; fra nu af begynder derfor Bygnings-
kunstens egentlige Historie i den bestemt paaviselige Vexelvirkning mellem
de forskjellige Folkeslag. Denne var egentlig allerede begyndt indenfor Græken-
lands egne Grænser, idet der — sandsynligvis samtidig — havde udviklet
sig to Særarter, den doriske og den joniske Stil, af hvilke hin bærer Præg
af Spartanernes strengere Rationalisme, denne af Lilleasiaternes mere orien-
talske Fantasirigdom; Fællesmærket i Kunsten var dog fremherskende lige-
som Fællesmærket mellem de to Folkeslag. Anderledes viser Forholdet sio-
mellem Grækere og Romere; her er Forskjellen i Kunstvirksomheden over-
vejende, paa Grund af de to Folkeslags væsentlige Forskjellighed i Naturanlæg.
I Modsætning til Grækerne vare Italienerne kolde, forstandige og be-
regnende. Etrurernes Templer have sikkert været forstandigt sammentømrede,
men Kunstbygninger have de næppe været; deres Statuer, Vaser og Bronze-
arbejder stode vistnok paa et højere Standpunkt, men de have næppe været
andet end Kopier af indførte græske Varer. Af andre Arbejder hører man
kun Tale om Vejanlæg, Broer, Vandledninger, Fæstningsværker og lignende
Bygninger til Nytte, men man mærker kun lidt til den Livsglæde, der trænger
til at udfolde sig igjennem Fantasien; til Gjengjæld ere Italienerne da ogsaa
Opfindelsernes Bog. I. i _
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
