Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Bygningskunstens Forhold til Kulturhistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa alle rationelle Omraader Grækerne betydeligt overlegne, og i denne Henseende
er det i højeste Grad betegnende, at, medens disse endnu møjsommeligt sam-
menslæbte svære Stenbjæl-
ker til dermed at over-
dække deres smaa Templer,
opfandt hine Hvælvingen,
ved hvis Hjælp de paa en
meget nemmere Maade kunde
danne et brandfrit Loft over
langt større Lokaler.
Det er allerede tidligere
(Pag. 154) udtalt, at den
romerske Bygningsstil kunde
betegnes somArkadebygning,
prydet med Søjler, eller
Søjlebygning, støttet afx\r-
kader; denne Bestemmelse
udtrykker fuldstændig Sam-
mensmeltningen af den
ældre græske Kunst og
den romerske Rationalisme,
hvoraf der fremgik en ny
Enhed, en ny Bygningsstil; betragter man dette Forhold med mismodigt Blik,
kan man vel anse det for et Tilbageskridt; thi den simple klassiske Enhed
var tabt, men væsentlig set var det — ligesom alle Opfindelser — et nyt,
mægtigt Skridt fremad paa den Bane, hvor Menneskene gjøre sig Natur-
kræfterne underdanige og derved udvikle deres egen Aand. Den græske
Bygningsmaade kunde kun anvendes i smaa Forhold, den romerske gjorde
det muligt at opføre Bygninger af en hvilkensomhelst Størrelse; men om-
endskjøndt det altsaa navnlig var i konstruktiv Henseende, at Udviklingen var
gaaet frem, var der dog ogsaa vundet i æsthetisk Henseende. Thi ikke
alene havde Grækerne været aldeles ude af Stand til at fremkalde saadanne
mægtige Stemninger, som de, der vækkes ved Synet af Pantheon, Kolos-
sæum og Thermesalene, men de vare heller ikke i Stand til at inddele og
dekorere en Væg saaledes som i Herkulanum og Pompeji; dertil havde de
ikke arkitektoniske Former nok; de havde kun den ene: Søjlen med dens
Entablement; Dekorationen som selvstændig, bevidst Kunst er altsaa et helt
nyt Liv, der fremkaldes ved Romerne.
Men nu den følgende Periode — det Tidsrum, hvori Kunstens, lige-
som Samfundets, Former barbariseres — er den ogsaa en Fremskridtets
Tid? Ja, udvortes synes det vel, som om Bygningskunsten efterhaanden
gaar til Grunde, men væsentlig set er det den Tid, hvori Længslerne opstaa,
og de nye Opgaver faa Form; det er Vinteren, hvori Livet kun tilsyneladende
er udslukt, medens Frøkornet i Stilhed spirer under Sneen. Den romerske
Sk i
%
i
jr
vT
$
/>’s / S s s f - -’/J A
‘f
-bf-t i
!
,■
-r*
1
I
Fig. 288. Parti af en perciersk Loftdekoration.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
