Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Bygningskunstens Forhold til Kulturhistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sideskibenes Tage. Saaledes som den nyere Kunst begyndte, saaledes er den
bleven fortsat; Videnskaben bar efterhaanden mere og mere stillet sig ti
dens Raadighed, de konstruktive Problemer have derfor ikke fremkaldt
Vanskeligheder af nogen indgribende Betydning, og den er altsaa bleven istand
til mere sorgløst og let end Middelalderen at lege med det store Fond at
Former, som efterhaanden vare bievne udviklede.
Som Helhed betragtet ere den nyere Tids Bestræbelser væsentlig de-
korative, men, se vi paa dens enkelte Retninger, opdage vi snart, at, er
der foregaaet en Udvikling siden Renaissancens Begyndelse, saa har ogsaa
denne været betinget af, at de oftnævnte to Hovedretninger først have arbejdet
tilsyneladende hver for sig og senere have begyndt at slutte sig sammen om
et fælles Formaal. I den ældre italienske Renaissance have vi den rationelle
Dekoration; Liscenen (Pag. 190), der er et dekorativt Led, men synes at
være et bærende, konstruktivt Element, er i saa Henseende meget betegnende;
i Rokokkostilen have vi Modsætningen dertil, den fantastiske Dekoration,
der i Vildskab og Meningsløshed (Fig. 271—77) ofte ikke staar tilbage for den
indiske og oldamerikanske. Men hvor er da disse to Retningers Samvirken?
det er den, som foregaar for vore Øjne. Iagttage vi opmærksomt, hvad der
udføres i vore Dage, ville vi let se, at der overalt i dekorativ Henseende,
bevidst eller ubevidst arbejdes paa den Opgave, at finde Hvile mellem de to
tiltrækkende og frastødende Poler, Parykstilen paa den ene Side, Bramantes
og Vignolas Ro paa den anden Side (Pag. 191). Dette er imidlertid kun
den ene Side af vor Tids Opgave; den anden Side er den konstruktive, der
ligeledes er dobbelt. Her staar den arkitektoniske Konstruktion ligeoverfor
den mekaniske. Den første kæmper for Formens Ret, og faar derved ganske
vist ofte en noget konservativ Karakter, idet den ikke kan tænke sig andre
Former end de overleverede; den anden bruser frem som en ungdommelig
Radikalist, der bryder med alle Traditioner, og, idet den anbringer sine form-
løse Jernstænger og Jernplader overalt, agter den intet Andet end Hensynet til
Spændingen mellem de bærende, tyngende, trækkende og modstræbende Natur-
kræfter : den er kort sagt en Forkæmper for den frie Tanke. Men disse to
Retninger maa lære at agte hinanden, den oversvævende Æsthetik maa komme
bort fra sin Forestilling om, at der ikke kan gives andre Kunstformer end den
lille Samling, der hidtil er frembragt, og den rationelle Ingeniørvidenskab
maa lære, at Menneskeheden ikke blot vil tilfredsstille en fysisk Trang til
Billighed og Soliditet, men at den har en ligesaa oprindelig og ligesaa dyb
Trang til igjennem Skjønhedens Former at modtage en Hilsen fra den Verden,
der ikke blot bestaar af Kræfter og Materie; og naar da disse to Bestræ-
belser smelte sammen i en, — denne Bevægelse er allerede begyndt naar
den Form er udviklet, der i lige Grad tilfredsstiller Fysikens og Æstlietikens
Fordringer, saa er »den nyere Tids Bygningsstil« skabt, den Stil der i ligesaa
høj Grad som den græske og den gothiske vil være et sandt Billede af de
Idealer, som have foresvævet den Tidsalder, hvori den er fremstaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
