Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Bygningskunstens Forhold til Kulturhistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningskunst havde naaet store Resultater: den havde udviklet sig saaledes,
at den var i Stand til at løse næsten enhver Opgave, men den stillede sine
Betingelser, og det var strenge Betingelser; den kunde kun trives under en
Hersker, der kunde betale tredive Tusinde fangne Joder at arbejde paa Kolos-
sæum. Romerne kunde ganske vist spænde en Hvælving over et Rum af
en hvilkensomhelst Størrelse, men hertil behøvede de Mure af en uhyre
Tykkelse og Stilladser, der næsten vare lige saa kostbare som selve Hvæl-
vingerne; de Bekostninger, som foraarsagedes herved, kunde den følgende fattige
Middelalder ikke tilvejebringe. Men Fantasien holdt modig fast ved sit Ideal
og stillede sig — oprindelig mindre, senere mere bevidst — den Opgave at
opføre de store Hvælvinger uden det kostbare Apparat; Fattigdommeir tvang
Opfindsomheden til at arbejde, og vi have set (Pag. 176—187), hvorledes
Resultatet at denne Kamp blev den gothiske Kirke, der udvortes betragtet er
Produktet af en sindrigt beregnet Konstruktion, men i sit indre Væsen er et
Udtryk for Middelalderens ejendommelige, mystiske, religiøse Trang. Yi have
her et Fænomen, der i mange Henseender kan sammenlignes med den indiske
Keylassa, men der ligger Aartusinder mellem denne og hin, og dette Tidsrum
har ikke været uden Frugt; thi, hvad der dengang var en ubevidst Anelse, er
nu blevet en bestemt artikuleret Villie, og med Hensyn til Udviklingsmaaden
gjøre vi ogsaa ved denne Lejlighed samme Erfaring som tidligere: først stilles
Opgaven, oprindelig mindre, senere mere bevidst, dernæst arbejdes der fra to
Suler paa dens Løsning, indtil endelig et tredie Folkeslag opfatter begge
Sider som en Enhed og derved frembringer den endelige Løsning. Med
Hensyn til Konstruktionen holdt Italienerne paa de slanke Søjler, men opgave
Hvælvingerne, Byzantinerne holdt paa disse, men opgave hine, indtil det
lykkedes Normannerne at løse det konstruktive Problem i dets Grundtræk.
Men endnu manglede dog den dekorative Side af Opgaven: denne løstes en-
sidigt af Maurerne, indtil Franskmændene endelig forenede ogsaa disse to
Retninger til en Helhed.
Den Periode, der begynder, efterat Middelalderen havde kulmineret i
Gothiken, er den, hvori vi endnu befinde os. I Modsætning til Middelalderen,
der væsentlig tog Sigte paa det Konstruktive, sigter den nyere Tid navnlig
paa det Dekorative. Da Renaissancens Bygmestre kaldte Oldtidens Former
til Live, var det ikke, fordi disse i konstruktiv Henseende passede bedre til
Datidens Opgavei, nej, det var, fordi man ansaa dem for smukkere end de
gothiske, som man aldrig havde syntes om, og man plagede sig endogsaa selv
for at faa dem anbragte i mange Tilfælde, hvor man kunde have sluppet meget
nemmere ved at holde sig til Gothiken. I denne Henseende er det navnlm
interessant at betragte den Bygning, hvori Renaissancens Grundtanker for
første Gang begynde at røre sig: Domkirken i Firenze. Arnolfo har aaben-
bart kjendt den gothiske Konstruktionsmaade; han har endogsaa selv anvendt
en Art Sprængbuer, men aabenbart ikke kunnet lide dem; han har der-
for bragt store Offre for at faa dem saa smaa som-muligt, og den sidste
lille Rest af dem, som han ikke kunde undvære, har han — skjult under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
