- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
261

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Bygningskunsten i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

intet andet tilbage end en Del af Sideskibenes Ydermure, som danne Ind-
hegning om en aaben Plads. I Langhasets Østende, det egentlige Kor, har
man istedetfor de elegante Arkader opført nogle nøgne Mure og dækket Rum-
met med et simpelt Brædeloft; denne Del af Bygningen benyttes nu til Kirke.
Men trods denne Ødelæggelse er der dog endnu saameget tilbage, at Kirken ved
en Restauration kan sættes i sin oprindelige Stand; en saadan Restauration
er for Korets og Tverskibenes Vedkommende allerede under Udførelse. I Fig. 320
er givet et Billede af de ældre Partier. Fig. 323 er et Prospekt af Kirken, set
fra Nordøst; i Fig. 324 ses den gjennembrudte Væg, der skiller imellem Højkoret
og det lavere Kor; paa Siderne ses de moderne Mure og Levninger af Hvæl-
vingerne. I Fig. 325 er vist en Prøve af Brystningsvæggens Dekoration.
En anden mærkelig Bygning fra samme Tid er en Levning af Slottet
i Bergen, den saakaldte Hakons Hal, der antages at være fuldført ca. 1260.
Det er en rektangulair Bygning, lidt over 100 Fod lang og 40 Fod bred, med
to Etager. Den nederste Etage, der er hvælvet, har smaa, rundbuede Vinduer,
den øverste Etage er et Rum, der har gaaet i Et med Taget og faar Lys
fra syv store, spidsbuede Vinduer. Ogsaa denne Bygning, der er meget øde-
lagt, tænker man for Tiden paa at restaurere. I Fig. 326 er givet et Billede
af Salen i restaureret Skikkelse.
Af andie Bygninger fra Gothikens Tid kan nævnes: Koret i Stavanger
Domkirke (i Baggrunden Fig. 321), den østlige Del af Mariekirken i Bergen
og nogle Enkeltheder af Kirken i Dale.
I Renaissancetiden var Gejstlighedens Magt knækket, og da, Norge
hverken var Residens for Konge eller Adel, er det naturligt, at der kun blev
bygget lidt i denne Tidsalder, og det samme gjælder om Rokokkotiden; det
lidet, der findes fra disse Perioder, viser imidlertid, at Udviklingen i Norge
fulgte samme Spor som i Danmark. Først i den nyere Tid er der begyndt
at røre sig et friskere Liv, der i Førstningen var stærkt paavirket fra Berlin
og Hannover, men som nu synes at arbejde sig frem til mere Selvstændighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:43:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free