Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger.
A t skrive en Historie om Bygningsfagene er desværre ikke muligt, da
der, navnlig med Hensyn til de ældre Perioder, fattes os alle Materialier til
en saadan. Saafremt man fra de Folkeslag, som endnu bo i Telte, Jordhuler,
Pælebygninger o. s. v., tør slutte tilbage til tilsvarende Perioder hos Folkeslag,
der senere have hævet sig til et højere Kulturtrin, synes det antageligt, at
ogsaa hos de sidste hver Enkelt i Begyndelsen selv har maattet udføre alle
de Arbejder, der vare nødvendige til at afhjælpe hans egne Fornødenheder.
Først da Menneskene havde sluttet sig sammen i faste Boliger, opstod Trangen
til en Arbejdets Fordeling. Snart vandt den Enkeltes Færdighed i det ene
eller det andet Slags Arbejde Erkjendelse hos Andre, og derved ansporedes
han atter til yderligere at uddanne sig. Opfindelsesevnen blev sat i Virksom-
hed; han foretog Forbedringer med sit Værktøj, sine øvrige Hjælpemidler og
sin hele Arbejdsmethode: af denne Arbejdets Deling opstod Haandværket.
En regelmæssig Udvikling af Bygningskunstens Teknik opdage vi først
hos Ægypterne. Mange Perioder, betegnede ved visse Opfindelser, maa allerede
været gaaede forud for deres ældste Bygninger, hvilket just de samme Byg-
ningers Former bevise. Pladsen tillader os ikke her at undersøge disse for-
beredende Perioder nøjere, og vi skulle derfor kun indskrænke os til at
nævne dem.
Paa Stenbygningskunstens Omraade ere Udviklingsperioderne omtrent
følgende:
1) Raa, uregelmæssige Høje af ovenpaa hverandre kastede Sten, saa-
ledes som vi finde dem hos Kelterne, Nordboerne, hos Nordamerikas Ur-
indvaanere o. s. v.
2) Opførelsen af Volde af større, utilhuggede Sten i nogenlunde regel-
mæssige Kredse eller Firkanter, fyldte med en Høj af mindre Sten.
3) Fastere Sammenføjning af de ydre Sten i skraa, opadstigende Linie.
4) Valget af de mest passende Stykker for at frembringe mere eller
mindre regelmæssige Lag, altsaa Opfindelsen af Forbindelsen.
5) Bearbejdning til denne Hensigts Opnaaelse af Stykker, som ikke af
sig selv vare passende dertil, alsaa Opfindelsen af Bearbejdningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>