Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6) Opfindelsen af Murkalken. Rummene vare oprindeligt dækkede
af store Klippeblokke eller ved stadig at lade Stenene i de højere Lag skyde
et lille Stykke ud over Stenene i de lavere, indtil de tilsidst mødtes foroven.
Men ved
7) Opfindelsen af Hvælvingen gjøres et Fremskridt ogsaa i denne
Henseende. Naar vi af denne sidste Periodes Varighed slutte tilbage til
Varigheden af de foregaaende, faa vi en Forestilling om Kulturens Alder paa
Jorden.
8) Opfindelsen af Mursten er ligeledes meget gammel; de ældste
vare ubrændte, sammenføjede med Jordbeg; først senere bleve de brændte.
Med Hensyn til Træbygningskunsten maatte der gjennemgaas en
ligesaa lang Række af Opfindelser, inden man fra Teltet med dets Stænger
kunde naa til Pælebygningen med horizontal, græstørvdækket Tag, og derfra
igjen til Huset med Døre, Vinduer og aaben Forhal. Men dette Udviklings-
trin maatte man allerede have naaet, og det maatte have erholdt en vis Grad
af kunstnerisk Uddannelse, førend man kunde føle sig fristet til nogen Efter-
ligning i Sten. Saadanne Efterligninger haves imidlertid i Behold fra omtrent
3500 Aar f. Kr.
I x\nvendelsen af Farverne, i Vævekonsten, i Forarbejdningen af Me-
taller og i Forfærdigelsen og Benyttelsen af Værktøj synes Ægypterne at
have været godt hjemme; men særlig gjorde de store Fremskridt med Hensyn
til Anvendelsen af Løfteredskaber og Flytningsmaskiner.
Med Hensyn til Haandværkets Tilstand hos Assyrierne, Babylo-
nierne, Mederne og Perserne maa vi henvise, til hvad der blev omtalt
ved Fremstillingen af disse Nationers Byggemethoder. Ogsaa hos dem spille
Teglsten og stampet Lerjord (Pisé) en vigtig Rolle, og inaaske anvendtes
ogsaa Hvælvingen undertiden, uden dog at faa nogen egentlig kunstnerisk
Betydning. Den regelmæssige Murforbindelse og Murpudsning samt Anven-
delsen af Nagler, Tapper og Sammenbladninger synes med Hensyn til Træ-
konstruktionen først at have naaet en omhyggeligere Uddannelse hos Pelas-
gerne og Etruskerne; ja, det ser næsten ud, som om Haandværkerdygtigheden
i visse Retninger her havde overfløjet den kunstneriske Skaberkraft.
Hos Grækerne finde vi næsten alle endnu forekommende Slags Bygnings-
arbejder i fuld Anvendelse. Konstruktionens Udvikling holder imidlertid ikke
Skridt med den hurtige Udvikling af de kunstneriske Former. Templernes
Bygningsmaade forbliver omtrent den samme, og Hvælvinger forekomme ikke.
Stadig gjøres der dog betydelige Fremskridt paa Broncestøbningens Omraade,
i Bearbejdningen af Sten og Fjendskab til de forskjellige Slags Værktøj;
Pottemageriet og det dermed i Forbindelse staaende Vasemaleri skrider rask
fremad.
De under de romerske Kejsere af Romere og Grækere opførte Bygninger
tyde paa en høj Grad af Omhu og Dygtighed i Udførelsen, en rolig Over-
vejelse og en sikker Beregning med Hensyn til Konstruktionen; og som en
Følge heraf udvikles ogsaa Trækonstruktionen, Murforbindelsen og Stenhug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
