Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Ventilation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Ventilationsmaade, der er bleven meget benyttet hos os, bestaar i
at lede den friske Luft udefra gjennem Aabninger i Muren og Kanaler under
Gulvet hen til en dertil særlig konstrueret Ovn (Krarups Ventilationsovn),
hvor Luften bliver opvarmet, stiger opad og presser den mindre gode Luft
nedad, hvor man da enten lader den undslippe gjennem Ventiler ud til Em-
røret, anbragte et Par Tommer fra Gulvet, eller lader den forbrænde i Ovnen.
Som et Exempel paa en meget kombineret Ventilation af nyere Datum,
og som har bestaaet sin Prøve skulle vi til Slutning omtale, hvorledes Luft-
fornyelsen finder Sted i det nye kgl. Theater i Kjøbenhavn*).
Paa Tilskuerpladsen udvikles af den der forsamlede store Menneske-
masse en saa betydelig Mængde Varme, at man trænger til en Ventilation,
hvorved den varme og fordærvede Luft skaffes bort og erstattes ved koldere
og frisk Luft; men for at den ikke skal føles som Træk, maa den have en
Temperatur, der ikke er væsentlig lavere end Lokalets Temperatur, og strømme
ind med en temmelig ringe Hastighed. En saadan Ventilation af et Tilskuer-
rum frembyder meget store Vanskeligheder, og flere Metoder, hvorefter man
har forsøgt at løse Opgaven, have vist sig højst mangelfulde. Det Princip,
som har givet de bedste Resultater, er det Reidske, som har fundet Anven-
delse i England og Nordamerika, og som navnlig i den store Opera i Wien
har \ist sig særdeles tilfredsstillende. Det er derfor dette Princip, som er
anvendt her. Det gaar ud paa at bringe den friske Luft ind under Sidde-
pladserne med en bestemt afpasset Varmegrad og fordelt over hele Tilskuer-
pladsen saaledes, at hver Tilskuer faar en vis Mængde Luft, samt lede den
fordærvede Luft ud foroven igjennem Loftet. Professor Krarup gik ud fra,
at Tilskuerpladsens Temperatur ikke burde overstige 16° R., at den indstrøm-
mede Luft burde have en Varmegrad af 14° R. og at Indstrømningshastig-
heden ikke maatte være større end 1 Fod i Sekundet. Naar nu Spørgsmaalet
er, hvor megen Luft til 14° R. der skal indledes i en vis Tid, for at Varme-
graden ikke skal stige over 16° R., maa man tage Hensyn til, at en Del af
den af hvert Menneske udviklede Varmemængde medgaar til Fordampning af
Vand, som bortføres med den udstrømmende Luft; Resten vil omtrent kunne
opvarme 1000 Kubikfod Luft i Timen fra 14 til 16° R., og der behøves alt-
saa en Ventilation af 1000 Kubikfod for hver Person i Timen, eller i Alt
1,800,000 Kubikfod i Timen, idet Theatret rummer 1700 Tilskuere, hvortil
kommer 50 Musici og endel Gasblus. Denne Ventilation tilvejebringes nu paa
følgende Maade:
Den friske Luft strømmer ind i Kjælderen igjennem to foran Facaden
anbragte Luftbrønde og nogle af Kjældervinduerne paa Siden, saaledes at
man i Blæstvejr altid kan holde tillukket paa den Side, hvor Vinden staar
paa. Igjennem Kjælderen strømmer Luften hen til Rummet under Tilskuer-
pladsen, som ved et Mellemgulv er delt i to »Kjældere« over hinanden, underst
Varmekjælderen (det egentlige Kjælderrum) og øverst Blandingskjælderen. I
*) Vi tillade os her at benytte en Fremstilling i »Industriforeningens Maanedsskrift«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>