- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
278

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Ventilation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Varmekjælderen er der opstillet 12 Varmespiraler, d. e. 9 Fod lange Støbe-
jerns Rør, som ved halvcirkelformede Buestykker ere sammensatte saaledes,
at de danne fladtrykte Spiraler. Halvdelen af Spiralerne have dobbelt saa
stor Varmeflade som Resten, saa at man ved at lede Damp ind enten i de
smaa Spiraler alene, i de store alene, eller i dem alle, kan udvikle Varme-
mængder, der forholde sig som 1 : 2 : 3 . Imellem Spiralerne er der opstillet
3 Blandingsapparater, hvert omgivet af 4 Spiraler. Disse Blandingsapparater
ere Trækasser, i hvilke man kan indlede og blande den varme Luft, der samler
sig under Varmekjælderens Loft, og den koldere Luft ved Gulvet, og regulere
disse Luftstrømme saaledes, at de ved at blandes faa den rette Varmegrad.
Den saaledes blandede Luft strømmer op i Blandingskjælderen, hvor der findes
et elektrisk Metalthermometer med Signalapparat i et Værelse i Kjælderen,
hvor »Luftmesteren», som passer Ventilationen, opholder sig. Fra Blandings-
kjælderen strømmer Luften op i Tilskuerpladsen, nemlig til Gulvet igjennem
Riste under alle Siddepladser og til Etagerne — undtagen Galleriet, der for-
synes med den fra Gulvet opstigende Luft — igjennem Kanaler i de hule
Trævægge, hvorfra Luften strømmer ud igjennem udskaarne Aabninger i Loge-
trinenes Stødbræder (Trinenes lodrette Forflader). Da disse Kanaler frembyde
endel Modstand for Luftens Bevægelse, maatte en tilsvarende Modstand skaffes
tilveje ved Indstrømningen til Gulvet, hvilket er opnaaet ved under dette at
anbringe en Brædeforskalling med smalle Aabninger imellem de Bræder, som
ligge under Ristene.
Luftens Udstrømning fra Tilskuerpladsen sker 1) gjennem Lysekrone-
aabningen, 2) igjennem Aabninger i Galleriets Loft, som føre op til Mellem-
rummet imellem Loftsforskallingen og det ovenfor liggende Loftsgulv, og 3)
igjennem Aabninger i de øvrige Etagers Lofter, hvorfra Luften igjennem Fort-
sættelsen af de lodrette Kanaler, som tilføre den friske Luft, ledes op i det
samme Mellemrum. Udstrømningsaabningerne i Etagernes Lofter ere dækkede
med Jerntraadsnæt. Fra det nys nævnte Mellemrum strømmer Luften op
imellem Tremmer i den midterste Del af Loftsgulvet omkring Lysekrone-
aabningen og føres nu tilligemed den lierigjennem stigende Luftstrøm ind i
en stor Træskorsten, som er bygget op igjennem Loftsrummet til Lufthætten
over Taget, igjennem hvilken Luften strømmer ud. Denne Hætte er forsynet
med Lemme, som kunne lukkes paa Vindsiden. —
Gaarde, i hvilke der udvikler sig ildelugtende Luftarter, ere ikke til
at undgaa, naar mange Mennesker bo sammen paa et mindre Terrain, og man
bør derfor aldrig undlade at drage Omsorg for en Ventilering af samme.
Navnlig i smaa Gaarde, der paa alle Sider ere omgivne af Huse eller Mure,
og hvis Fladeindhold kun staa i daarligt Forhold til de omgivende Bygningers
Højde, vil Luften let blive fordærvet, da den nedfaldende Regn vil befordre
Udvikling af ildelugtende Dunster fra de Stoffer, der efterhaanden ophobe sig
i Gaarden. For at tilvejebringe den tilstrækkelige Luftfornyelse i saadanne
smaa, skorstenslignende Gaarde, tør det vist ubetinget anses for heldigt at
anbringe en Overbygning af Glas, hvorved vel Fugtighed, men ikke Lyset
(

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:43:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free