Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Forskjellige Slags Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saadanne Anlæg i Udførelse, idet Menneskevenner have laant de iornødne
Summer dertil enten ganske rentefrit eller imod meget lave Renter; men bort-
set fra, at saadanne Laan let kunne anses som Almisser, selv om de ydes
paa en nok saa delikat Maade, vil denne Fremgangsmaade dog kun være
anvendelig i enkelte Tilfælde, men aldrig i stor Maalestok. At opføre hele
Arbejdsbyer, saaledes som sket er i Ruchen (Wiirtemberg), i Muhlhausen
(Elsass) o. fl. St., kan vel lade sig gjøre i mindre Byer eller i Nærheden af
ikke altfor store Fabrikstæder, men ikke i store Byer, hvor baade Bygge-
grundene og Materialierne staa i høj Pris.
I Danmark, specielt i Kjøbenhavn, er der gjort forholdsvis meget for
at skaffe Arbejderklassen sunde og billige Boliger. Ifølge det Exposé, der
var udarbejdet af Dr. Hornemann, og som blev fremlagt paa Kongressen i
Briissel Aar 1876, fandtes der nemlig paa dette Tidspunkt alene i Kjøbenhavn
ikke mindre end 1709 Lejligheder, der bebos af 1554 Familier med 7523 Per-
soner, eller med andre Ord for omtrent 4 p. C. af hele Hovedstadens Befolk-
ning, 13 p. C. af Arbejderbefolkningen, 10 p. C. af Arbejderfamilierne. I
London med 3,400,000 Indbyggere er der kun tilsvarende Boliger for 32,435
Personer eller knap 1 p. C. af Befolkningen.
Der er for Øjeblikket i og ved Kjøbenhavn fire »Arbejderbyer«, to paa
omtrent 1000, to paa omtrent 2000 Indbyggere hver; den største er den, der
er bekjendt under Navn af »Lægeforeningens Boliger paa Østerfælled«; den
blev anlagt kort efter Koleraepidemien 1853 og tæller nu over 2000 Indbyggere.
12. Bondehuset. Længe førend Bylivet havde naaet den Grad
Udvikling som en Følge af nedarvede Skikke og Sædvaner, at der kunde
danne sig en Type for et Vaaningshus i selve Byen, havde Bondehuset paa
Landet antaget visse bestemte Former. Endnu kunne Undersøgelserne over
disse Former ikke anses som afsluttede, men de have dog allerede ført til
flere ikke uvigtige Resultater, idet de paavise os nogle Typer, der ere for-
skjellige i deres Grundtræk og derfor ogsaa tyde paa en forskjellig Oprindelse.
a. ) D et slesvigske Bondehus (Fig. 335) samler ikke blot M
nesker, Dyr og den indhøstede Sæd under samme Tag, men ordner ogsaa de
til forskjellige Øjemed bestemte enkelte Lokaler (b. Stalde, d. Borgestue,
e. Soveværelser) direkte rundt omkring et stort Rum (a.) midt i Huset, den
saakaldte Diele, som tjener til Udførelsen af alle til Husvæsenet og den land-
lige Bedrift hørende Arbejder (saasom Tærskning, Haandværksarbejde etc.),
og hvis vigtigste Særkjende er Arnestedet c. Dette Slags Huse findes i Sles-
vig og navnlig i Angeln, samt i Yestfalen.
b. ) D et slaviske Bondehus (Fig. 336). Her er Udviklingen n
et Skridt videre frem. Forstuen a. er bleven betydelig mindre, men inde-
holder dog endnu stedse Ildstedet c. Bagved den ligger Stalden b.« tilhøjre
Laden d., og tilvenstre de egentlige Beboelsesværelser. Saadanne Huse findes
i det czekiske Bøhmen, i Lausitz, i de sachsiske Erzgebirge og nu og da ogsaa
enkeltvis i de Egne af Saclisen, Thiiringen og Preussen, som oprindelig have
været beboede af slaviske og vendiske Stammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
