Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anlæget af Stæder - Byernes Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammen om deres Borge, ofte endog indenfor disses yderste Ringmure. Der
var ogsaa adskillige af de selvejende Klasser, der flyttede hen til disse Borge
for at nyde godt af den Beskyttelse, de ydede, og paa denne Maade lagdes
Grunden til Borgerskabet. De egentlige Landsbyer eller Sammenslutninger af
frie Jordejere, Bønder, synes ogsaa i Begyndelsen at have været omgivne af
Volde og Pallisaderinger.
Efter den Maade, hvorpaa Byer ere opstaaede i adskillige af Landene
i Mellemeuropa, har man delt dem i fire forskjellige Grupper:
Den første omfatter de saakaldte Borg flæ kker, fordi de hæve sig i
Ly af romerske Borge, eller af saadanne, der vare byggede efter romersk
Mønster. Den Maade, hvorpaa de ere bleven anlagte, er højst forskjellig og
synes ganske at være bleven bestemt af den enkelte Borgherres Lune. Ved
Valget af Pladsen for Anlæget var Sikkerheden imod Anfald afgjørende, og
Omfanget af en saadan Flække maatte af samme Grund blive meget begrændset.
Den anden Gruppe omfatter de Byer, der rejste sig omkring k irk e-
lige Midtpunkter. Missionærerne byggede Kirker og Klostre og omgave dem
med Befæstninger. De Omvendte nedsatte sig i Kirkens Nærhed, og der op-
stod Byer, der med Hensyn til Form og Størrelse vare underkastede samme
Betingelser som Borgflækkerne. Ogsaa her udøvede Præsten eller den af ham
benyttede Bygmester en større Indflydelse end den nationale Ejendommelighed.
Den tredie Gruppe dannes af de Byer, der bleve anlagte af frie Ger-
maner; de ere for Størstedelen anlagte ved Punkter, hvor de store Handels-
veje krydses, og have saaledes navnlig Handelssamkvemmet at takke for deres
Tilblivelse. De ligge derfor ogsaa som oftest i to lange Husrækker langs med
Vejkanten eller en Flods Bredder. Naar Indvaanernes Antal voxede saa
meget, at det vilde have lagt Hindringer i Vejen for Trafiken, hvis Husræk-
kerne bleve endnu mere vidtstrakte, blev der anlagt Gader parallelt med de
første og forbundne med disse ved en eller flere smaa Tvergader.
Den fjerde Gruppe omfatter de slaviske Byer, som man finder mange
Steder ogsaa udenfor Rusland. De udmærke sig ved deres kredsformige Gader.
Husene danne en Kreds omkring en næsten rund, aaben Plads, hvor der i
Almindelighed findes en Dam, ved hvilken der ligger et Kapel. Som oftest
er der kun en Adgang til denne Plads. Moskov og Erfurt ere gode Exempler
paa saadanne Byer.
Allerede i Slutningen af det 10de Aarhundrede indsaa man Nødven-
digheden af, at der ved Anlæget af Byer blev sat Grændser for den Enkeltes
Byggetyst. De overordentlige Fremskridt, som Samfærdslen har gjort, have
havt til Følge, at der nu hersker en sand Mangfoldighed af forskjellige Slags
Byer. Man behøver nu ikke længere at tage Hensyn til en Mængde ydre
Omstændigheder, der tidligere lagde allehaande Hindringer i Vejen for en fri
Udvikling i saa Henseende. Ikke engang den Natur, der omgiver det paa-
gjældende Sted, spiller længere nogen fremherskende Rolle, da Menneskene
ved deres Opfindelser have lært at gjøre sig Naturen underdanig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
