Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anlæget af Stæder - Gader - Pladser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gader. Ved Anlæget af nye Gader er Bestemmelsen af deres Bredde
af væsenlig Betydning, men der er dog sjeldent nogen Fare for at de gjøres
for brede, dels fordi der derved vil tabes Arealer, der kunne benyttes som
Byggegrunde, dels fordi Vedligeholdelsen af de meget brede Gader bliver kost-
bar; hyppigere blive Gaderne afsatte for smalle, ikke alene for den Færdsel,
der skal gaa igjennem dem, men ogsaa for den frie Adgang af tilstrækkelig
Lys og Luft.
Gadens Bredde er forskjellig, eftersom Gaden er bestemt til at være
en Hovedfærdselsvej, en Pulsaare for Byens Liv, eller kun en Forbindelsesvej
mellem to saadanne Pulsaarer. Gader af det førstnævnte Slags have ofte en
meget betydelig Bredde, navnlig naar de ere Hovedadgange til de store Byer,
hvorimod Gader af sidstnævnte Slags nærme sig den laveste Grændse.
Ved de nye Gadeanlæg udenfor Kjøbenhavn (paa det forrige Fæstnings-
territorium) faa Gaderne, der føre ind imod Byen, en Brede af indtil 80’,
Tvergaderne kun 40—50’, en Brede, der ogsaa maa betragtes som absolut
Minimum.
Til de to omtalte Klasser af Gader kan endnu føjes en tredie, der
anvendes jevnligt i den nyere Tid: det er de saakaldte Boulevards eller Allée-
gader, der, foruden at være almindelige Færdselsveje, tillige ved deres Be-
plantninger afgive skyggefulde Spadseregange og bidrage til at forfriske Luften.
De ere af en meget større Brede end de almindelige Gader, saaledes
i Kjøbenhavn: St. Annæ Plads 125’, de nye Voldgader 160’, Esplanaden i
Hamborg 170’, Unter den Linden i Berlin 176’, Boulevard Pigalle i Paris 134’
og Avenue des Champs Elysées 224’.
Antallet af Gader afhænger selvfølgeligt af de stedlige Forhold, men
de parallelt med hverandre løbende Tvergader bør anlægges i saa stort Antal,
at Byggefirkanterne blive omtrent 200’ dybe, hvorved der faas en passende
Dybde (100’) for de to sammenstødende Byggegrunde til et Forhus, en Gaard
og et Baghus.
Gadernes Retning bestemmes naturligvis saaledes, at de blive den kor-
teste Vej til det Maal, hvorimod de føre; men altfor lange og lige Gader bør
dog undgaas: de blive trættende for Øjet og aabne Blæsten en altfor let
Adgang, ligesom overhovedet de altfor regelmæssige Byer som f. Ex. Karls-
ruhe med sine straaleformede Gader og New-York med sine snorlige Gader,
der skjære hverandre under rette Vinkler, let faa et kjedsommeligt Pi æg.
Ved Retningen af Gaderne bør man, saa vidt muligt, undgaa at lade
dem gaa fra Nord til Syd eller Øst til Vest, men foretrække at lade dem gaa
fra Nordvest til Sydost eller fra Nordost til Sydvest, hvorved alle Huse paa
begge Sider af Gaderne faa noget Sollys.
Pladser. Gaderne ere i og for sig tilstrækkelige til den almindelige Trafik
i Byen; men der vil* dog altid indtræffe Tilfælde, hvor den betydeligt forøgede
Færdsel kræver større Plads end den Gaderne kunne indrømme. Vi ville her
kun minde om Markeder, Udstillinger under aaben Himmel o. s. v. Men for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
