Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjelligste Varer og Sager; med Papir beklæde vi Tagene paa vore Huse,
Væggene i vore Stuer, ja, vi begynde jo endogsaa at klæde os selv i Papir.
Og alligevel have vi endnu ikke talt om den Legion af Bøger, som aarligen
udkomme. ,
Ville vi under Navnet Papir indbefatte alt det, som tjener til at mod-
tage skriftlige Meddelelser, saa vilde vor Verden for største Delen komme til
at bestaa af lutter Papirstof, thi alle tre Naturriger have maattet bidrage til
og bidrage da endnu til at bevare det skrevne Ord — ja, selv den levende
Menneskehud er ikke undtagen, da, som bekjendt, den gamle Skik at indridse
Tegn eller Bogstaver paa Armen endnu lever blandt Sømænd, Soldater og mange
Andre. Afflaaet Menneskehud er ogsaa bleven beredt til at modtage Skrift.
Papirets Historie. Ved at sammenligne vor Skrift med de Gamles viser
der sig først og fremmest den væsentlige Forskjel, at disse sidste med Hensyn
til Skriftens Varighed i høj Grad vare afhængige af deres Skriftmateriales Be-
skaffenhed. Fra denne Afhængighed ere vi i det Væsentligste bievne befriede
ved Bogtrykkerkunsten. Og naar vi, med større Udsigt til at faa vore ned-
skrevne Tanker bevarede, kunne betro dem til et saa skrøbeligt Materiale som
Papir: da beror dette paa, at vi i Mangfoldiggjørelsen, d. v. s. den massevise
Produktion af ganske ens Exemplarer, have en Borgen for, at i det Mindste
et og andet vil bevare sig for Efterverdenen. løvrigt indgrave jo ogsaa vi
— ganske som de Gamle — Indskrifter paa Stentavler, Søjler og glatte Klippe-
vægge, indgrave og støbe Bogstaver paa Metalplader, skrive paa Skifer og
Træ, lade Gavle og Mure føre Ordet. Denne Skrivemaade, som man kan
kalde den monumentale, var dog i gamle Tider meget almindeligere end nu.
I Sten og Marmor, paa Metal- og Træplader forevigede man historiske Efter-
retninger, Kongerækker, Love og Forordninger, samt i Templer og paa Altre
Bønner og Paakaldelser.
Ruinerne af Babylon og andre af den forassyriske Kulturs Central-
punkter ere som oversaaede med Indskrifter; og det er tilstrækkeligt bekjendt,
hvilke Masser af Billeder og Hieroglyfer, de ægyptiske Mindesmærker opvise.
Foruden talrige indhuggede Indskrifter, besidde de assyriske Ruiner ogsaa
saadanne, som først ere indtrykte i en Teglmasse og dernæst brændte, i sit
Slags altsaa allerede en Art Bogtrykkerkunst. Ogsaa saadanne Dokumenter,
der vare beregnede til at flyttes fra Sted til Sted hos de Gamle, vare ofte
meget massive. Biblen beretter os om Moses’ Stentavler, og Job vil have
sine Ord indridset med Jerngriffel i Bly. Endnu langt ned i Romertiden vare
Trætavler meget almindelige, men havde stundom kun en Spaans Tykkelse.
De vare enten overtrukne med hvid Farve og kaldtes da Album, eller som
almindeligt var Tilfældet — med Vox. Paa hine første skrev man med Farve-
stift eller Pensel, paa de sidste med en Jerngriffel (stylus). Voxtavlerne
havde den Fordel, at den gamle Skrift kunde udslettes, ved at man ved Op-
varming gjorde Yoxet blødt og jevnt igjen, saaledes at Tavlen kunde benyttes
paany. En saadan fuldstændig jevn Yoxflade kaldtes tabula rasa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
