Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Almindelighed var Indgraveringen sikkert den ældste Form for Skriv-
n*
ng> °g man øvede den ogsaa i gamle Dage selv paa smaa Tavler af brændt
Ler, Skifer, Bly, Elfenben o. s. v. Det græske Navn: chartes (paa Latin:
charta), som man i den historiske Tid udelukkende har brugt om Papyrus-
papiret, stammer fra et Verbum, der betyder: indridse, gravere. Det græske
bibios, ligesom det latinske liber, betyder oprindelig Bast eller Bark, og det
var først ved disse Stoffers Anvendelse til Skrivemateriale, at disse Ord fik
Betydningen: Bog. Navnene »Bibel« og »Bibliothek« ere gaaede over i alle
civiliserede Sprog. Hos de gamle Indere skrev man oprindeligt med Oliefarve
paa Bark; og selv de ældste Tyskere skulle fra først af have benyttet det
samme Materiale.
Intet af de her opregnede Stoffer svarer
imidlertid til, hvad vi tænke os ved Papir.
Paa Grund at deres Stivhed maa de snarere
henregnes under Kategorien Skrivetavler; og
det Samme gjælder ogsaa om et andet af de
antike Bogmaterialer, nemlig Palmebladet.
I Indien og andre tropiske Lande yder Na-
turen i de forskjellige Palmearters Blade et
næsten fuldtfærdigt Skrivemateriale af langt
bedre Beskaffenhed, end vi, med vore al-
mindelige Forestillinger om et Blad, kunne
p | tænke os, og som vort Papir endnu ikke en-
: V A
g | gang fuldkomment har kunnet fortrænge. I
-Il visse Dele af Asien, særligt paa Ceylon, ud-
skjærer man de tjenligste Stykker af de store,
skindagtige Palmeblade, tørrer dem langsomt
i Skyggen og indgnider dem med Olie, hvor-
___ ____ ____ paa de ere færdige og lige til at bruge.
Fig. 344:. Taliputpalmeblad med Skrift. Bladet ligner ikke det allermindste vort Pa-
pir, men ser ud som et glat, brunt Tagspaan.
Som oftest er Skriften kun indridset med et eller andet skarpt Instrument,
men er ikke destomindre aldeles læselig, da de ridsede Streger faa en mør-
kere Tone end det øvrige af Bladet, hvor Safterne ikke ere trængte frem ved
Indridsning. For at gjøre Skriften endnu tydeligere indgnides den undertiden
med Sværte; andre Manuskripter igjen ere sirligt malede med en ejendommelig
tyk Farve, saaledes at Bogstaverne hæve sig iøjnefaldende over Bladfladen. De
enkelte Blade sammenknyttes med Snore og faa et Omslag af Træ eller kostbare
Stoffer, stundom forsynede med rig Udskjæring og Indlægning med Guld og
Ædelstene. Man maa have set saadanne Pragtværker med egne Øjne — og de
ere tilgængelige i mange europæiske Bibliotheker og Museer — for at kunne tro
paa Muligheden af en saa fin og elegant Skrift. Man besidder saadanne Vær-
ker, der ere mange Aarhundreder gamle. Selv til privat Brevvexling benytter
man endnu paa Ceylon Palmeblade, især Bladet af Taliputpalmen (Fig. 344).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
