Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter at de afglattede Strimler ere fuldskrevne, rulles de sammen og ombindes
med en Snor. Selve den engelske Regering benytter dette Skrivemateriale;
den lader Forordninger til de Indfødtes Underretning afskrive paa dette Ma-
teriale, og Breve, skrevne paa saadanne Strimler, modtages paa alle engelske
Postkontorer. Men det var ikke blot i Indien, at Palmebladet tidligere be-
nyttedes til at skrive paa, men ogsaa hos de vestasiatiske Folkeslag og
Ægypterne.
Palmebladet er endnu ikke noget tyndt, let og bøjeligt — med et Ord
ikke noget papirlignende Skrivemateriale. Trangen til et saadant maatte jo
imidlertid give sig tilkjende, saasnart der blev Spørgsmaal om Skrifter af
større Omfang. Og allerede længe før vor Tidsregnings Begyndelse vare
virkelig ogsaa to saadanne Stoffer allerede i almindelig Brug: Pergamentet og
det af den ægyptiske Papyrusplante forfærdigede Papir. Yel tilberedte Dyre-
huder turde allerede tidligt have været i Brug, og Kunsten at gjøre Pergament
uddannede sig da lidt efter lidt; bestemte Efterretninger herom har man dog
ligesaa lidt, som man kan ansætte den ægyptiske Papirindustris Begyndelse til
noget vist, bestemt Øjeblik. Vi se blot den mærkværdige Kjendsgjerning, at
man allerede fra ældgamle Tider i Ægypten avlede en Vandplante, som iøvrigt
ikke mere findes der, og at man af denne tilvirkede et Slags Papir i saa
store Masser, at dette Land i mere end et Aartusinde kunde forsyne hele
den gamle Verden med dette Fabrikat.
Hvad Planten selv (cyperus papyrus antiquorum) angaar, da findes
den endnu den Dag idag ved den øvre Nil samt flere andre Steder ved Flo-
der og Søer i Afrika ligesom ogsaa ved nogle Flodmundinger paa den sicilian-
ske Kyst. Denne sidste, halvt europæiske Papyrus skal dog ikke være ægte,
men en beslægtet Art, en Varietet. Planten her har imidlertid hovedsageligen
ganske det samme Udseende som den afrikanske. Vore Sivarter ere kun som
Dværge sammenlignede med disse Frembringelser af et varmere Klima; thi Pa-
pyrusplantens trekantede Stamme med sin Bladkrone i Toppen har gjennem-
snitligt en Højde af 16 Fod og en tilsvarende Tykkelse. »Der hæver sig,«
siger en Forfatter fra det femte Aarhundrede om Ægypten, »en Skov uden
Grene, de sumpede Markers Smykke.«
Fremgangsmaaden ved at tilvirke Papir af Papyrus var efter Plinius
meget simpel. Man kløvede den endnu saftige Stamme og borttog de enkelte
Basthinder; de ydre og indre gave et ringere, de midterste derimod det
bedste Papir. De paa denne Maade erhvervede Baststrimler lagde man med
Kanterne mod hverandre, derpaa, paatvers af disse et nyt Lag af saadanne
Strimler, hvorpaa man befugtede det hele med Limvand, pressede, tørrede og
glattede det. Man troede eller foregav i alt Fald, at Nilvand var aldeles
nødvendigt for en tilbørlig Tilberedelse af Papiret — naturligvis et lille,
uskyldigt Fabrikshumbug: thi Nilen ligesaa lidt som nogensomhelst anden Flod
medfører Limstof; og desuden ser man af de Ruller, som endnu ere i Behold,
at man har benyttet Klister til Sammenlimingen. Omtrent paa samme Maade
beredte ogsaa de gamle Mexikanere deres Agavepapir: de borttoge den saftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
