Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Grund af sine Mangler kunde Papiret, saalænge som det blev for-
færdiget af Papyrus, uagtet sin Prisbilliglied ikke taale nogen Sammenligning
med Pergamentet som Skrivemateriale, saasnart som der var Spørgsmaal om
at affatte Dokumenter og Arbejder af større Vigtighed. Foruden hvidt og
gult Pergament havde man ogsaa blaat og violet; og paa de kulørte Sorter
skrev man med Guld- eller Sølvbogstaver. En Mængde Skrifter bleve saa-
ledes betroede det langt holdbarere Pergament, og Forbruget heraf tiltog til-
sidst i en saadan Grad, at Tilvirkningen heraf paa ingen Maade kunde holde
Skridt med Efterspørgslen efter samme. Man begyndte derfor allerede i den
senere Romertid at afskrabe Skriften paa gamle Bøger for at kunne benytte
Bladene paany. Og paa denne PIaade er det sandsynligt, at store literære
Skatte ere bievne ødelagte; dog er Et og Andet blevet reddet derved, at det
er lykkedes igjen at gjøre den oprindelige Skrift paa disse to Gange benyttede
Pergamenter — de saakaldte Palimpsester — læselig.
Paa Grund af det stadigt og jevnt voxende Forbrug kunde Papyrus og
Pergament ogsaa længe bestaa ved hinandens Side; og dette sidste synes end-
ogsaa at have tvunget Ægypterne til at levere deres Fabrikat til billigere Pris.
Efter en Indskrift paa en Marmortavle i et af Templerne paa Athens Akro-
polis skal nemlig et Ark Papir dengang have kostet omtrent 3 Kroner 60 Øre,
altsaa paa det Nærmeste 500 Gange saa meget som nu, medens man, om
man kan tro Martial, hos Romerne kunde kjøbe sig Smaaskrifter til 20 a 30
Øre. Papyrus blev dog tilsidst det almindelige Materiale til Bøger; og Græ-
kere og Romere arbejdede ivrigt paa ved yderligere Bearbejdelse at gjøre den
ægyptiske Vare glattere og holdbarere, ja i Grækenland oprejste man end-
ogsaa en Statue for en af sine Landsmænd, der havde opfundet en bedre Limnings-
methode. Alligevel maatte man bestandigt kæmpe med Skriftens Tilbøjelighed
til at slaa igjennem, og man kunde derfor aldrig skrive paa begge Sider: en
Omstændighed hvorover vi maa prise os lykkelige, da det ellers vilde have
været aldeles umuligt at dechiffrere saadanne gamle Skriftruller. Ved Af-
viklingen vilde de nemlig springe i tusinde Stykker, hvis man ikke iagttog
den Forsigtighedsregel samtidigt med Oprulningen at trykke dem fast paa en
med Lim overdragen Linnedstrimmel eller Lignende.
Hvor vigtig en Artikel det ægyptiske Papir var for Romerne, kan man
se af, at den høje Papirskat under Kejser Tiberius foranledigede et Oprør,
som man først kunde faa stillet, da Kejseren lod samle alt det Papir, der
fandtes i Staden og gjennem Senatet lod det uddele i ligestore Portioner
blandt Befolkningen. Papirskatten holdt sig dog længe; og, uophørligt forøget
af de følgende Regeringer, naaede den tilsidst en utrolig Højde, indtil endelig
Theodorik den Store i Begyndelsen at det 5te Aarhundrede, for at gjøre sig
populær, helt og holdent afskaffede den.
Papyrusindustrien overlevede endnu i Aarhundreder det romerske Rige,
og først i det Ilte Aarhundrede fik den sit Dødsstød, da en ny Medbejler,
Bomuldspapiret fremkom, og det saa grundigt, at der nu for Tiden ikke
findes noget eneste Spor i Ægypten af den gamle ædle Papyrusplante. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>