Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaadefulde i denne Forsvinden lader sig, saavidt vi antage, forklare af, at
Papyrus ogsaa har været en blot indført Plante i Ægypten og er blevet fostret
som Kulturvæxt; thi Planten var Gjenstand for en ligefrem Avling og stod
under Regeringens Kontrol. Men om end selve Planten er forsvunden fra sit
fornemste Kulturland, gjælder dette ikke Navnet Papyrus, som saa godt som
alle skrivende Folkeslag med ringe Forandringer have bibeholdt i deres Sprog.
for at finde Bomuldspapirets Oprindelse, maa vi gjøre et Spring
tilbage i Tiden og langt bort til det østlige Asien. Her var det, at Kinas vid-
underlige Folk allerede for 2000 Aar siden, ja, maaske tidligere endnu, ved
at stampe og hamre Massen med Køller og ad anden Vej frembragte et Pa-
pir, det første, som havde nogen Lighed med det, som vi nu benytte. Denne
Fabrikation udbredte sig efterhaanden til Udlandet; i det 7de Aarhundrede
var Samarkand i Bokhariet en Hovedplads for Papirtilvirkning, og dets Pro-
duktion banede sig allerede Vej til Middelhavslandene. I den følgende Tid
opblomstrede denne Industri i Damaskus, og Bomuldspapiret kaldtes derfor
charta damascena eller ogsaa charta cuttunea eller bombycina. Det
er meget sandsynligt, at Araberne, hvem vi kunne takke for Krudtets og
Kompassets Udbredelse, ogsaa have gjort sig fortjente af Papirsfabrikationen,
hvormed de skulle være bievne bekjendte i det erobrede Samarkand. Vist er
det, at det var dem, der i det Ilte Aarhundrede indførte det i Spanien, og
her bleve ogsaa de første Forbedringer foretagne, idet man efter Spanieres
Tilskyndelse dels anvendte Kværne til at male Papirmassen, dels begyndte
at bruge Klude ogsaa af Linned. Bevisligt er det, at man allerede meget
tidligt begyndte at bruge Klude i de europæiske Fabriker og efter al Sand-
synlighed ogsaa i Ægypten, hvor man ivrigt kastede sig over den nye Fa-
brikation, efter at den gamle var kommen i et ubodeligt Forfald. Intet kunde
iøvrigt heller ligge nærmere for; thi Klude fik man for saa godt som Intet,
medens man i dyre Domme maatte hente den raa Bomuld fra fjerne Lande.
Abbed Peter af Clugny skrev omtrent i Aaret 1120 en Afhandling mod Jø-
derne og nævner her udtrykkeligt »Papir af gamle Klude og andre væmmelige
Ting.« Men nu fandtes allerede tidligt saavel Linned- som Bomuldsklude
særligt i Ægypten, hvor man fra gamle Dage af benyttede saa meget Linned.
Dets Klippegrave og Mumier bleve, efter at Sagerne havde taget denne Ven-
ding, nødte til at afgive utrolige Masser af gammelt Linned. Meget muligt
er det ogsaa, at man tog Kludene, saaledes som Tilfældet blandede dem; og,
da man snart maatte mærke, at Papirmassen ved at tilsættes med Linned
ikke blev siettere, men tvertimod bedre, var det naturligt, at man gav Lin-
nedet Fortrinet. Have Sagerne ogsaa her gjennemløbet Vejen fra det Daar-
ligere til det Bedre, gaa vi imidlertid nu afgjort tilbage; thi Bomulden, som
altsaa engang fuldstændigt var slaaet af Marken af Linnedet, faar i vort nu-
værende Papirstof stadigt mere og mere Overhaand.
Naar og hvor det første virkelige Linnedpapir er blevet forfærdiget,
er et Spørgsmaal, som ofte er blevet behandlet, men uden noget tilforladeligt
Resultat. Spaniere, Italienere og Tyskere have gjort Fordring paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
