Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undersvovlsyrligt Natron eller andre, som forene sig kemisk med Kloren.
Denne Forsigtighedsforanstaltning er begrundet i, at selv et ubetydelig Kvan-
tum Klor i Massen indvirker skadeligt paa det færdige Papir, som da tidligt
eller silde vil blive fortæret.
Klorkalken virker blegende paa Grund af den underklorsyrlige Kalk, hvoraf
den tildels bestaar. Denne Forbindelse er saa svag, at den adskiller sig af
sig selv og det saaledes, at der danner sig fri Klor og fri Syre, som begge,
ihvorvel paa forskjellig Maade, virke blegende. Denne Adskillelse paaskyndes
af Luftens Kulsyre og endnu mere, hvis man tilsætter en eller anden stærkere
Syre, saasom Svovlsyre eller Saltsyre.
Blegning med Klorvand sker enten i særskilte Reservoirer eller
i Blegehollænderen, i Mangel heraf i Halvtøjshollænderen. I første Fald,
hvorom der kun kan blive Spørgsmaal, naar man tilvirker de allerfineste Pa-
pirer, tilsættes ingen Syre, da man vil undgaa en hastig Klorudvikling, som
vilde angribe Fibrerne. I sidste Fald eller naar Blegehollænderen benyttes,
og -naar der ikke er Tale om Papir med særligt udmærkede Egenskaber, til-
sætter man som oftest, for at fremskynde Processen, et større eller mindre
Kvantum Svovlsyre. Ogsaa efter Blegning med Klorkalkopløsning maa en
omhyggelig Udvadskning finde Sted. Adskillige Fabriker kombinere af og til
de ovennævnte Blegningsprocesser. I saa Fald gaar Gasblegningen forud for
Klorkalkblegningen.
Efterat Halvtøjet er bleget og vadsket følger Finmalingen til Heltøj i
Heltøjshollænderen, hvor man efter en vis Sammensætning for hver Slags
Papir bruger forskjellige Arter Halvtøj enten udelukkende Klude eller blandet
med Træ- og Halmmasse m. m. I Heltøjshollænderen foregaar desuden ogsaa
flere andre Operationer, som ere nødvendige for at Massen kan faa de ud-
krævede Egenskaber, og for hvilke vi senere skulle gjøre Rede. Endnu er det
kun at bemærke, at Kludene som Følge af de stærke Renselses- og Blegnings-
operationer, som de have været underkastede, førend de blive forandrede til
Heltøj, tabe meget betydeligt i Vægt; af 100 Pund urensede Klude faar man,
kun 50 til 60 Pund Papir. Inden vi gaa over til at omtale, hvad der iøvrigt
foregaar i Hollænderen, turde det her være paa sin Plads i Korthed at antyde,
hvorledes de for Papirindustrien saa vigtige Surrogater, Halmmassen og Træ-
massen, blive tilberedte.
Hal mm as se. Lige til de seneste Tider er Halmen’ næsten udeluk-
kende bleven benyttet til Omslags- og’ Konceptpapir, skjøndt Piette allerede
1838 efter omfattende Forsøg havde havt Held nok til at frembringe et smukt
Papir af de forskjellige Slags Halm. Dette Forhold har havt sin Grund i de
indviklede og kostbare Kognings- og Blegningsprocesser, som Halmmassen
maa underkastes for at blive tjenlig til finere Papirer. Halmen indeholder
nemlig foruden andre inkrusterede Bestanddele megen Kiselsyre, der kræver
en særdeles virksom Kogningsproces for at bortskaffes og som, saalænge den
er tilstede i Massen, vanskeliggjør Blegningen og gjør Fibrerne stive og uskik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
