- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
328

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirfabrikationen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328 PAPIRFABRIKATIONEN. HALMMASSE.
kede til at filte sig. I seneste Tider er imidlertid Halmmassen som en Følge
af de stigende Priser paå Klude begyndt at benyttes mere og mere ogsaa til
at tilvirke de bedre Papirer.
Halmmassen bliver tilberedt paa mange forskjellige Maader, alt efter
de Egenskaber, som man kræver af den. Vi ville her kun i al Korthed an-
tyde det Vigtigste, der hører til at fremstille en saadan bedre Masse. Hal-
men, det være sig nu Hvede-, Rug- eller Havrehalm, skjæres først i Stykker
paa et Slags Hakkelsemaskine til 4—6 Liniers Længde, hvorpaa Ledde-
knuderne paa Straaene, som ikke lade sig bruge, i en dertil konstrueret Rense-
maskine skaffes af Vejen. Dernæst følger Kogningen med Lud af den saa-
ledes sønderskaarne Halm, forud for hvilken man dog i mange Fabriker med
Fordel lader den koge i Vand, hvorved den naturligvis, bliver blød og befries
lor en Mængde Stoffer, som uden Nytte forringe Ludens Kraft. Potaskelud
virker kraftigst *paa Kiselsyren, især hvis man tilsætter noget Kalk. Paa
Grund af Potaskens højere Pris benytter man dog vistnok mest Kogning med
kaustisk Soda. Denne Proces gjentages ved mange Fabriker flere Gange.
Malingen til Masse sker dels i Hollændere, dels i Kværne, der enten ere
konstruerede som de almindelige Oliekværne eller som en i en Støbejerns
Beholder indsat Kværn, i sidste Fald i Forbindelse med et Sugeror, ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free