Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skriftens og Skrivekunstens Historie.
Den berømte Rejsende Mariner fortæller Følgende om det Indtryk,
Skrivekonsten gjorde paa Finow, en Fyrste paa Tongaøerne: Det forekom
Kongen at være en nopløselig Gaade, hvorledes man kunde være i Stand til
at meddele sine Tanker ved Hjælp af et Brev. Han tog en Skrivelse, der
var bleven sendt ham, og undersøgte den baade paa den ene og paa den
anden Led; men, hvor meget han end anstrengte sig, lykkedes det ham dog
ikke at forstaa det mindste af hvad den indeholdt. Endelig lod han Mariner
hente og befalede ham at skrive Noget. Mariner spurgte, hvad han skulde
skri-ve. »Skriv mig«, svarede Finow. Mariner skrev strax hans Navn, Feenow,
efter den engelske Stavelsesmaade, og udtalte det højt og lydeligt. Kongen
lod nu hente en anden Englænder, der ikke kjendte Noget til det Forefaldne;
han lod Mariner vende Ryggen til, gav Papiret til den Nyankomne og spurgte
ham, hvad der stod. Denne svarede øjeblikkeligt: »Finow«. Kongen rev nu
Papiret fra ham og undersøgte det paa det omhyggeligste. Da udbrød han:
»Det ligner hverken mig eller nogen Anden! hvor ere mine Øjne? hvor ere
mine Ben? hvor mit Hoved? Hvorledes er det Eder muligt at vide, at det
er mig?« Tre, fire Timer beskjæftigede han sig med Mariner; - han lod ham
skrive en Mængde forskjellige Navne paa Mennesker og livløse Gjenstande,
og lod derefter en Anden læse det. Han troede fuldt og fast, at der stak
nogen Trolddom derunder. Endelig troede han dog at have fundet en For-
klaring paa denne Mærkelighed; han yttrede nemlig, at det var muligt, at der
kunde males et bestemt Tegn for en eller anden Gjenstand, som baade den
Skrivende og den Læsende havde set, og at Begge saaledes gjenkjendte Tin-
gen ved Hjælp af dette Tegn.
Denne Forklaring viste sig imidlertid uholdbar, da Mariner ogsaa skrev
Navnet paa den afdøde Konge, som hverken han eller hans Landsmand nogen-
sinde havde set; ‘hans Forbavselse kjendte ingen Grændser. Det blev nu
endvidere gjort ham indlysende, at man kunde sende saadanne Skrivelser til
de fjerneste Lande og paa denne Maade meddele kommende Slægter om de
Bedrifter, Folket havde udført. Det gik derved op for Finow, hvilken Nytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
