Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Skriftens Begyndelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der kunde drages af Skrivekunsten, men han erklærede dog denne Opfattelse
for ikke passende til hans Undersaatter; thi Sammensværgelse og Oprør vilde
blive Følgen deraf, og inden to Maaneder havde han i saa Fald maaske mistet
baade Trone og Liv.
Det er vanskeligt for os at tænke os tilbage til en Tid, hvor der ikke
lindes andet Meddelelsesmiddel fra Slægt til Slægt end den mundtlige Over-
leverelse, og hvor man sætter ligesaa megen Lid til dennes Paalidelighed som
til den skrevne og uforvanskelige Optegnelse.
Da Mariner landede paa Tongaøerne i den sidste Halvdel af forrige
Aarhundrede stode disse Indbyggere betydeligt højere i Kultur end de andre
Sydhavsbeboere, men ikke engang deres Fyrste var i Stand til at fatte den
fulde Betydning af de Fordele, Skrivekunsten formaar at bringe. Man vil
kunne indse, hvilken Afstand der er imellem dette Kulturtrin og det, paa
hvilket Mennesket selvstændigt udfinder et Skriftssystem.
Alle Folkeslag hensætte Opfindelsen af Skriftssproget til hine Tider, »da
Menneskene havde Samkvem med Guderne«; thi en saa herlig Gave maatte
komme fra disse. Den jødiske Historieskriver Josephus fortæller, at en Engel
bragte Menneskene en astronomisk Bog fra Himmelen og lærte Seth at skrive;
denne havde da senere, med sin Søns Hjælp, indridset Bogens Indhold i to
Søjler. Ægypterne mente, at de havde laaet deres Hieroglyler fra den hellige
Thot; ifølge arabiske Sagn skulde Adam allerede have forstaaet den Kunst
at skrive i Sten.
Skriftens Begyndelse. Medens det kun er Ægypterne, Kineserne og Fø-
nicierne, der have uddannet Bogstavskriften i selvstændige Systemer, finde vi
dog hos alle Folkeslag, der ere komne om end aldrig saa lidt ud over den
første Raahedstilstand, Forsøg paa ved Hjælp af Figurer, Afbildninger og Tegn
at bevare Mindet om visse Begivenheder.
Hos Osserne, et Folk i Kaukasus, opbevares Hoved, Horn og Tænder
af de slagtede Dyr, endvidere gamle Klæder, Vaaben o. s. v. i en bestemt
Orden, der fastsættes af Stammens Øverste, for at erindre om mærkelige
historiske Begivenheder. Paa Festdagene vises og forklares disse ejendomme-
lige Krøniker for Folket.
Disse historiske Samlinger hos Osserne have Hensyn til det Forbigangne.
Fiskerøernes Tabu har derimod Hensyn til det Kommende. Med dette Navn
betegnes nemlig saadanne Gjenstande, som skulle beskytte Ejendom imod Tyve-
haand. Et Palmeblad, der udskjæres i Form af en Fisk og ophænges paa et
Frugttræ, siger saaledes i Billedsprog til den eventuelle Frugttyv: »Gid en
Hajfisk maa opsluge Dig, naar Du gaar ud paa Fiskeri!«
Hos enkelte saakaldte vilde Folkestammer hersker den Skik at give
forskjellige Stemninger, Tanker og Hensigter Udtryk ved den forskjellige Farve,
man giver Legemet. Grajirosindianeren maler Ansigt, Arme og Ben røde, naar
han er betagen af Kjærlighed; sort Farve betyder Sorg eller Hævnlyst, gul
Stolthed, hvid Kamplyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
