Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Billedskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
berømt for sine Heltegjerninger. Det omvendte Rensdyr betegner, at Hovedet
for en Familie, hvis Kjendetegn (Totem) er et Rensdyr, er afgaaet ved Døden,
efterat han med sin Stamme har ført syv Krige (de syv Tverstreger tilvenstre),
efterat han i disse Krige har nedlagt ni Fjender (Tverstregerne tilhøjre) og
tre Gange er bleven haardt saaret (de tre lodrette Streger). Desuden har
han kæmpet med et Elsdyr, hvis Hoved tindes afbildet under de sidstnævnte
De andre Tegn have Hensyn til hans
En Expedition bestaaende af 16
Personer var bleven udsendt for at søge
Missisippiflodens Kilder. . Skjøndt de
havde to Indianere med sig som Førere,
fore de dog vild; Indianerne oprejste
nu en Stang, hvorpaa de fastgjorde et
Stykke Birkebark, der var forsynet med
allehaande Tegninger (Fig. 354). De
otte menneskelige Figurer med de otte
Bøsser, der ere stillede op ved Siden
af dem, skulde betegne Expeditionens
militære Bedækning. Underneden ser
man tilvenstre de indianske Førere med
blottet Hoved, medens Europæerne have
Hatte paa. Ved Siden af Figuren længst tilhøjre ses en lille Tunge, hvilket
skulde betyde, at der var en Tolk med Expeditionen; en Hammer ved Siden
af den næste skulde betyde Geognostikeren. De tre Zigzaglinier i Hjørnerne
med de liggende Kors betyde, at Expeditionen havde bivuakeret tre Gange
om Natten og tændt Baal (Flammelinierne), og de andre Figurer skulde op-
lyse om, hvad man havde spist.
Vi skulle give endnu en Prøve paa indiansk Skrift, da den har faaet
en vis historisk Betydning.
I Aaret 1849 overrakte Tschippevayhøvdinge et Bønskrift til Præsi-
denten for de Forenede Stater; det var affattet paa sex Stykker Birkebark
og yi gjengive i Fig. 355 det første af disse Stykker.
De her afbildede Dyr ere farvede i Originalen, de betegne de forskjel-
lige Stammehøvdinges Totemmer. Hjerterne ere malede røde; der gaar Linier
imellem disse og Hjerterne hen til det første Dyrs Hjerte og Øje, desuden
gaar der en Linie fra dette ned til Afbildningen under Totemmerne af fire
smaa med hverandre forbundne Søer; en anden Linie gaar frit ud fra det
første Dyrs Øje. Indianerne vilde ved Hjælp af disse Afbildninger udtrykke,
at de vare enige med Hensyn til hvad de tilsigtede og bade om — Øje og
Hjerte , nemlig at flytte fra Øvre Søen — den brede Streg under Totem-
merne — til de smaa Søer.
Billedet af en rød Haand er meget almindelig brugt af Indianerne lige
fra Yukatan til de nordligste Egne af Amerika: herved vil man betegne Kraft,
Streger, og har lykkelig besejret det.
Virksomhed i Fredstider.
x: / \
Fig. 354. Indiansk Billedskrift paa et Stykke
Bark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
