Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Billedskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der have været lejrede paa dette eller hint Sted; hvor mange Skalper han
har taget; hvor han agtede sig hen og hvor længe det er siden han brød op
fra sine Telte. Det var ikke forbunden toed ret store Vanskeligheder at
fremstille Gjenstande, der ifølge deres Natur ere synlige; et Menneske blev
saaledes afbildet paa følgende Maade: en Cirkel forestillede Hovedet, nogle
Streger Arme og Ben; en overvunden Fjende afbildedes paa samme Maade
— kun manglede Hovedet. Men hvorledes bære Indianerne sig ad med bil-
ledligt at gjengive saadanne abstrakte Begreber som f. Ex. Berømmelse,
Magt o. s. v. ?
Naar vi ville udtrykke os poetisk, benytte vi ofte Ord, der betegne
noget Materielt, i Stedet for abstrakte Begreber. Saaledes sige vi Laurbær
og Scepter i Stedet for Berømmelse og Magt o. s. v. Indianerne bære sig ad
ganske paa samme Maade: et Billede af Solen
betyder Lys, et Øre betegner Hørelsen, et Øje
Synet o. s. v.
Man kan læse og forstaa en saadan Billed-
skrift uden at kjende selve Sproget, med hvis
Ord de, der udførte Billederne, have udtrykt
deres Tanker, og dette bliver saa meget mere
muligt, som der i Indianerstammernes ensformige
Liv gives en stor Mængde Udtryk angaaende
Jagt, Fiskeri, Krig o. s. v., der bruges meget
hyppigt lige oppe fra Hudson Bai og ned til
Florida, og derfor ogsaa bestandigt gaa igjen i
Billedskriften. Imidlertid bliver det dog nød-
vendigt ved mange saadanne Skriftbilleder at
tage sin Fantasi til Hjælp, naar man vil forsøge
at tyde dem; thi den Bestræbelse, der gjør sig
gjældende efter at spare Tid og Arbejde ved alle-
haande Forkortelser, frembringer ofte Billeder, Fig. 353. Gravmæle med Billedskrift.
som kun den er i Stand til at læse, der hører
til de Indfødte, og som er nøje fortrolig med sit Folks Skrift.
Man bryder sig slet ikke om Formskjønhed, naar der er Tale om
Billedskrift, og den indianske Skrifts grove og brogede Afbildninger tilfreds-
stille ikke Æsthetikens beskedneste Fordringer. Heri ligger den store For-
skjel mellem Maleri og Billedskrift. Den første søger at fremstille noget
Ideelt og bestræber sig for at fængsle ved Formernes Skjønhed og Farvernes
indbyrdes Overensstemmelse. Billedskriften har jo derimod kun til Hensigt
at vække Forestillinger om det Virkelige.
Indianerne betjene sig hyppigt af Billedskriften til Mindesmærker over
Afdøde. I Nordamerika kan man træffe paa en Mængde Gravstene, paa
hvilke den Bortgangnes Bedrifter og Familieforhold ere fremstillede ved Hjælp
af Billeder. Fig. 353 er et Gravmæle over en Tschippevayhøvding, der var
23
Opfindelsernes Bog. I.
V-jO
s p i s
Sess!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
