Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Begrebsskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebsskrift. Det Karakteristiske ved Begrebsskriften ligger i, at det
ikke er ved Hjælp af et Billede, man tilsigter at vække en Forestilling om
en Gjenstand eller om dens Egenskaber, men derimod ved at man efter Over-
enskomst fastsætter Tegn for de enkelte Ord.
Naar et Menneske, der ikke kan skrive, sætter tr** Kors under et
Dokument i Stedet for sit Navn, saa betyder disse Tegn et Ord, men de
fremstille ikke dette Ord eller denne Gjenstand billedligt. Vi have altsaa
her et Exempel paa Begrebsskrift
Kineserne have uddannet denne Art Skrift mere end noget andet Folk.
Oprindeligt var Billedskriften ogsaa i Brug i Kina, og det er af denne,
at Begrebsskriften i Tidens Løb har udviklet sig. Blandt de Tusinder af
kinesiske Bogstaver, som der gives, er der kun meget faa — neppe over to
Hundrede — der have bevaret den oprindelige Billedform, og denne er derhos
saa forvansket, at det neppe er muligt at se, hvad den egentlig har havt at
betyde. Bekvemmelighedshensyn have forvandlet de tidligere Billeder til simple
Bogstaver.
C’ d e f
Æ . * H . © H
Ih * Å H
N
•> ‘4
O 4
’ H fer
"1 & Pil
W
—I m
i
T fli f l É f
Fig. 361. Kinesiske Skrifttegn, oprindelige og senere Former.
I Fig. 361 I se vi saaledes i den øverste Række de oprindelige Bille-
der, medens der i den nederste Række findes gjengivet den nuværende Skrive-
maade af de derved udtrykte Begreber; a er Tegnet for Solen, b for Maanen,
c for et Bjerg, cl for et Træ, e for en Hund, f for en Musling og g for en
Brønd. Foruden saadanne findes der ogsaa sammensatte Tegn. Sol og Maane
(II 1.) tilsammen betød Giands; Mund og Fugl (2.): Fuglesang; Vand og Øje
(3.): Taare; Dør og Øre (4.): Høre. Antallet af disse sammensatte Billeder
var iøvrigt ikke stort; de forandrede ligeledes efterhaanden Udseende og i vor
Afbildning (Fig. 361 II) er der under ethvert Billede sat den senere Form,
det fik, og som egnede sig bedre til en hurtigere Skrift. Naar man vilde
udtrykke Rum- og Talforhold, der ikke kunde fremstilles billedligt, brugte
man Tegn: — betød foroven, — forneden, — et, = to, = tre o. s v.
Kinesernes Fremstillingsmaade af et Begreb som f. Ex. hvid, der jo
ikke let lader sig fremstille billedligt, var ganske sindrig: de tegnede nemlig
et skelende Øje, da det Hvide jo er mest fremtrædende i et saadant. Ved
to sammenhængende Muslingeskaller udtryktes inderligt Venskab o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
