Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Begrebsskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man kunde ogsaa kalde den kinesiske Skrift Bogstav skrift, thi
ethvert Ord bestaar kun af en Stavelse: en Vokal og en Konsonant, der
sættes foran. Omendskjøndt Kineserne have 36 forskjellige Begyndelses-
konsonanter og 125 Endevokaler, har dette Antal dog langtfra ikke været til-
strækkeligt til at udtrykke den Mangfoldighed af Begreber, der kunne fore-
komme, og paa denne Maade har en enkelt Stavelse faaet flere Betydninger.
Ligesom Ordet Tang paa Dansk har to forskjellige Betydninger — et Værk-
tøj og en Plante — saaledes har det kinesiske Ord tscheu henimod 50 for-
skjellige Betydninger, der sletikke staa i nogetsomhelst logisk (Forhold til
hverandre. Dette Ord betyder f. Ex. blandt Andet: Fuglekvidder, Vandbækken,
at svare, at kives, 0, omslutte, en mythologisk Hest, en Æselinde og en Vin-
art. For nu at forebygge, at disse forskjellige Betydninger bleve forvexlede,
saa man sig nødsaget til at forbinde et andet Tegn med dette Ord. Vilde
man f. Ex. at tscheu skulde betyde Vandbækken, stillede man Tegnet for
Vand foran tscheu (Fig. 361 III a) , og derved opstod Formen c. Vilde
man at tscheu skulde betegne Vinart forenedes dette Tegn med Tegnet for
Urt (nederste Række 6), og Formen, der findes i nederste Række under c,
opstod deraf.
Der findes undertiden flere forskjellige Former af samme Tegn; de
bruges, naar to Tegn af grafiske Hensyn ikke lade sig forene til et; Fig. 361
IV giver flere forskjellige Former af Tegnet tscheu.
Naar Kineseren skal skrive fremmede Ord, maa han dele dem i deres
enkelte Stavelser og gjengive enhver af dem ved et bestemt Tegn, inen da
det kinesiske Sprog savner mange Lydsammensætninger, bliver det fremmede
Ord ofte helt forandret. Saaledes kommer Europa til at hedde Eulopa og
Amerika Jamelikia.
Antallet af de kinesiske Skrifttegn, som man anslaar til omtrent 50,000,
lader sig formindske i en betydelig Grad derved at man ordner dem i Grup-
per efter deres Bestanddele. Ethvert af de kinesiske Bogstaver bestaar af et
vist Antal Streger. Man skjelner da imellem den vandrette (hung), den lod-
rette (schou), den skraa tilhøjre (na) og tilvenstre (p’ie), den hageformige
(kew) i tretten forskjellige Skikkelser, og endelig Punktet eller Draaben (tian),
og paa denne Maade har man faaet 214 Grundtegn, der udgjøre Elementerne
til alle Skrifttegnene. Der bruges i Kina, og har været brugt allerede i Aar-
hundreder, store Lexika, der indeholde alle Skrifttegn, ordnede i saadanne
Grupper. Den største Del af Befolkningen kan vistnok baade læse og skrive;
men der bliver dog ofte, navnlig i videnskabelige Værker, benyttet Skrifttegn,
der paa Grund af deres sjeldent forekommende Anvendelse ere Lægfolk ube-
kjendte. Et saadant Lexikon vil da strax give al ønskelig Oplysning.
Den egentlige Opfinder af den kinesiske Skrift skal have været den
store Kong Fohi; han levede og regerede ved det Aar 2900 f. Kr. Ved at
iagttage Sporene af Vildtet i Sand og Ler kom han paa den Tanke at lade
den hidtil brugelige Knudeskrift afløse af en Tegnskrift; Kineserne kaldte den
niao tse wen, Fuglesporskrift. De første Bogstaver vare klodsede, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
