Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Begrebsskrift - Hieroglyfer - Lydskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
væsenligt derfra, i Særdeleshed derved, at Japaneserne have et Alfabet,
i - r o - f a , bestaaende af 48 Bogstaver.
Skrivemaaden og Skrivematerialierne ere ganske som i Kina.
Hieroglyter. Det var i Aaret 1799 at den franske Artilleriofficer Bou-
chard, der var beskjæftiget med at anlægge et Fort ved en af Nilens Mun-
dinger, stødte paa en Basaltplade, der bar en Indskrift, som var affattet med
tre forskjellige Slags Bogstaver. De Hieroglyfer, der fandtes derpaa, vare
gjengivne med demotiske Skrifttegn, hvorved forstaas saadanne, der i Al-
mindelighed bruges af Landets Beboere, og tillige oversatte paa Græsk. Af
den sidstnævnte Indskrift erfarede man, at Stenen gjengav et Edikt af Kong
Ptolemæus Epifanes.
Med Opdagelsen af denne Sten, der nu udgjør en af Prydelserne i det
britiske Museum, begyndte europæiske Lærde at anvende uhørte Anstrengelser
paa at tyde disse Tegn.
Hieroglyf’erne vare, som ethvert andet Slags Skrift, fremgaaede afBilled-
skrift. Ligesom Mexikanerne og Kineserne afbildede ogsaa Ægypterne op-
rindeligt de Gjenstande, de vilde betegne. Sol og Maane, Dyr og Planter
lode sig let fremstille ved nogle simple Tegninger. En Firkant, hvis nederste
Side har en Aabning, betød en Bolig; Billedet af et Menneske, der rækker
Armene i Vejret betød enten at juble eller at forskrækkes; en Firkant med
et Gudebillede betød Tempel o. s. v., kort sagt: Ægypteren hjalp sig paa
samme Maade som Mexikaneren og Kineseren. Provindser og Lande bleve
fremstillede ved Hjælp af Naturprodukter, der vare dem egne; saaledes Øvre-
ægypten ved Lotusblomsten, Nedreægypten ved Papyrusplanten. Vi kunde
opregne en stor Mængde saadanne Skriftbilleder, da Hieroglyfskriften har be-
varet os ikke mindre end 400 til 500 af disse Tegn. Men da de ikke ud-
gjøre den væsentligste eller mest karakteristiske Del af det gammelægyptiske
Skriftssystem, men kun Begyndelsen til dettes Uddannelse, ville vi ikke gaa
ind paa en nærmere Omtale af dem.
Lydskrift. Den oprindelige Billedskrift forvandledes nemlig i Ægypten
til en Lydskrift; det vil sige, at Tegnene ikke længere udtrykte Gjenstande
men derimod Ord, Lyde. Et Exempel vil bedst kunne tydeliggjøre dette.
Billedet af et Øje betegnede i Begyndelsen ikke Andet end Øjet selv. Men
nu betyder paa Gammelkoptisk, de gamle Ægypteres Sprog, Ordet iri ikke
blot Øje men ogsaa at gjøre. Man benyttede derfor Billedet af et Øje ogsaa
til at betegne det sidstnævnte Begreb, men for at udtrykke Virksomheden gav
man i saa Tilfælde Hieroglyfen et Par gaaende Ben. Saadanne Tegn, som
Bun s en*) kalder Bestemmelsestegn, forekomme ofte. Naar der føjes en lille
Streg til paa Siden af Billedet, antydes herved, at Ordet er af Hankjøn; to
aabne Hænder, der gjøre en afværgende Bevægelse, gjøre den følgende Sætning
*) Bunsen, tysk Lærd og Statsmand, f. 1791, d. 1860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
