Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Begrebsskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens Løb, efterhaanden som den kinesiske- Literatur udviklede sig, fik de
en elegantere og smukkere Form. I det 10de Aarhundrede f. Kr. samlede
og ordnede Rigshistoriografen Ching-wang paa sin Kejsers Befaling de hidtil
benyttede Bogstaver; han kasserede de uheldige og satte andre i deres Sted.
Denne Sklift har adskillig Lighed med den, der benyttes nutildags.
Paa K u n g - f u - t s e ’s Tid (500 f. Kr.) blev den afløst af en endnu
lettere og smukkere Skrift, som man ridsede paa Bambus eller Palmeblade
ved Hjælp af en Griffel.
I det første Aarhundrede af vor Tidsregning indførtes et Slags Kursiv-
skrift, der kaldtes tsao; den indeholder en Mængde vilkaarlig valgte For-
kortelser og er derfor meget vanskelig at læse. Indskrifter paa Vifter, Skjærme,
Tøjer o. s. v. ere affattede i tsao.
Da der blev indført Papir og Pensel begyndte Skjønskriften, Kiai-
schou, der nu i Almindelighed bruges.
Kinesernes Skrivemateriale bestaar af Papir, Pensel og Tusch. I
gammel Tid brugte man en med Fernis overtrukken Bambustavle og en spids
Griffel, eller ogsaa indridsede man Bogstaverne i Metalplader. I det andet
Aarhundrede e. Kr. begyndte man at male med Farver paa Silke og Lærred
ved Hjælp af en lille Pind, hvis Spids var gjort blød. Da man hundrede
Aar senere opfandt Papiret, traadte Penselen, der var forfærdiget af de fineste
Kaninhaar, i Pindens Sted. Der bruges forskjellige Slags Tusch; den bedste
har en Giands, der ligner Lakkens. Den udrives paa rent Marmor, og hvad
der mulig kan være levnet fra forrige Gang, benyttes aldrig. Penselen holdes
lodret og der skrives i lodrette Linier fra Højre til Venstre. Hvor Pladsen
ikke tillader Anvendelsen af lodrette Linier, skrives der vandret, ligeledes fra
Højre til Venstre.
Den store Agtelse, som det kinesiske Folk har for Videnskaben og
dens Repræsentanter, overfører det ogsaa paa Papir, hvorpaa der er skrevet
eller trykt; thi »Bogstaverne ere den Vises Øjne«, »Sporene, som de Vise
have efterladt«, og et Ordsprog truer den, der ikke i dette Liv har Agtelse
for Skrift, med Blindhed i det evige Liv. Der findes i Kina et Selskab, der
sender sine Medlemmer ud i Provindserne for paa Gader og Stræder at samle
Papir, hvorpaa der er skrevet eller trykt; alle Stumperne brændes derpaa i
særligt dertil indrettede Ovne, og Asken udstrøs i Vandet under højtidelige
Processioner.
Uagtet den Mængde forskjellige Tungemaal, der tales i det uhyre kine-
siske Rige, bliver en kejserlig Befaling dog forstaaet overalt, fordi Skriftteg-
nene aldrig forandre deres Betydning. Enhver, der har Lyst og Evne til at
indprente sig de Tusinder af kinesiske Skrifttegn i sin Hukommelse, vil kunne
lære at læse enhver kinesisk Bog uden iøvrigt at kjende det mindste til
Sproget. Japaneserne, hvis Sprog er meget afvigende fra Kinesernes, kunne
dog læse disses Bøger, fordi de oprindeligt have faaet deres Sprog fra Nabo-
folket. I Tidens Løb har det imidlertid forandret sig meget og afviger nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
